Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Django | film.guide.dk

Den første Django

Sergio Corbuccis voldsomme spaghettiwestern fra 1966 er en tydelig inspiration for Quentin Tarantinos nyeste film. En dansk dvd-version er netop udkommet.


Spaghettiwestern på dvd
Django
Italien, 1966
Instruktion: Sergio Corbucci
1 time 30 minutter
Udkommet på dvd

Den anden Sergio blev den italienske instruktør Corbucci kaldt.

Sergio Leone havde i 1964 ladet Clint Eastwood ride ind i amerikanernes hjerte i ”En nævefuld dollars”, en gendigtning af Akira Kurosawas ”Yojimbo”, og genren spaghettiwesterns var for alvor blevet stadfæstet. Leone er derfor den, der huskes, mens Sergion Corbucci er glemt af de fleste. Det har Quentin Tarantino nu lavet om på med sin ”Django Unchained”, for den er inspireret af Corbuccis helt store gennembrud, der nu foreligger i en dansk dvd-udgave.

En blodig omgang

I titelrollen ses den italienske skuespiller Franco Nero, der er en rå udgave af genrens klassiske antihelt. Mens vinden blæser og blodrøde tekster løber over skærmen, indleder han filmen med at komme trækkende med en kiste gennem et pløret landskab. Inden der er gået mange minutter, har den mystiske fremmede reddet en kvinde fra to rivaliserende grupper, der begge er ude på at slå hende ihjel. I taknemmelighed forelsker hun sig i Django, men han er kun ude på at hævne mordet på sin kone.

 I en mudderoversvømmet spøgelsesby konfronterer han sin kones morder og stjæler guld fra en mexicansk gangster. Det kommer der en temmelig blodig omgang ud af.

Et brutalt alternativ

Filmen blev i 1966 anset for så ekstrem, at den blev forbudt i flere lande og censureret i endnu flere. I dag føles teaterblodet lidt for tyktflydende og dødskramperne unaturligt lange. ”Django” er interessant som filmhistorisk dokument, men den ekstreme mangel på psykologi, den genrepåkrævede, men overdrevne kynisme og den bastante nihilistiske hævnfilosofi gør filmen letbenet og gumpetung på en og samme tid.

Close ups af Franco Neros flotte fjæs, brugen af zoom og noget, der ligner håndholdt kamera i slåskampscenerne giver dog filmen en energisk tone. Er man interesseret i at se et brutalt alternativ til Leones klassikere, har man altså muligheden nu.

Anmeldelse: Once upon a time in the west

22-07-2010: Den komplette, restaurerede version af Sergio Leones grandiose mesterværk ”Once Upon A Time In The West” får nu en regulær dansk biografpremiere. Hverken som kunst eller som underholdning skal man forvente at se bedre film. Læs artikel

Anmeldelse af The Homesman

03-12-2014: Western: Tre kvinder er gået fra forstanden ude på den rå prærie og skal fragtes til tryggere kår. Det klarer en stærkt spillende Hilary Swank i et oprivende samspil med en brovtende enspænder, instruktøren Tommy Lee Jones. Læs artikel

Anmeldelse af Unforgiven

21-08-2014: En japansk genindspilning af Clint Eastwoods berømte western ”De nådesløse” er bjergtagende smukt filmet, men uden den oprindeliges moralske refleksion. Læs artikel

Anmeldelse af A million Ways to Die in the West

05-06-2014: Latrinære grin og saftige seksuelle replikskift holder gang i satirisk historie i klassisk western-regi. Ikke uden vittige scener. Læs artikel

Anmeldelse af The Salvation

18-05-2014: Western: Terrorens væsen undersøges i Kristian Levrings genreforelskede westernfilm. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...