Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Gravity | film.guide.dk

Alene blandt stjernerne

Thriller: Man bliver helt rumtosset af ”Gravity”, der er en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Gravity
USA, 2013

Instruktion: Alfonso Cuarón

Varighed: 1 time og 30 min.

Premiere i 56 biografer landet over


Er der nogen?«

Det må være det absolut mest skrigende uhyggelige sted at blive efterladt alene. I rummet.

Det sker for Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) og astronauten Matt Kowalsky (George Clooney), der er på en rumvandring for at efterse et rum-teleskop. Deres kontakt i Houston advarer dem om, at nedskydningen af en defekt russisk satellit er gået galt, og at en sky af rumaffald er på vej mod dem. Snart rammer den også dem og deres rumfærge og afskærer dem fra kontakt til jorden. For at overleve må de to astronauter forsøge at nå en rumstation i kredsløb omtrent 100 km væk. Men Houston, vi har stadig et problem. Mange problemer faktisk, men de skal ikke afsløres her.

Den mexicanske instruktør Alfonso Cuarón, der stod bag ”... Og din mor!” (2001) og ”Children of Men” (2006), har er skarpt øje for at skabe konstant, kontant spænding.

Tivolitur i det ydre rum

I de dirrende 90 minutter, filmen varer, får man ikke et øjebliks ro. 3D-brillen efterlader mærker på næseroden, mens øjnene danser til Emmanuel Lubezkis fotografering, ørerne vibrerer af Steven Prices musik og lydfolkenes vanvittigt originale indsats, og maven går i svingninger over Alfonso Cuarón og Mark Sangers klipning. ”Gravity” er en filmoplevelse. Hele kroppen er involveret i denne tivolitur i det ydre rum. Det er vildt. Det er vægtløst. Det er vanvittigt flot.

Filmen er blevet hyldet for at være pure cinema. Altså ren film. Og det er rigtigt, at ”Gravity” dyrker følelsen, og dermed transcenderer det tekniske univers, som filmen samtidig har som sit fundament.

Her er tale om en overskridelse af, hvad der er umiddelbart forståeligt. I hvert fald for alle os, der aldrig har prøvet at rejse i rummet. I konkret, fysisk forstand.

Men der er ikke tale om en film, der for alvor tilbyder indtagelse af nyt filosofisk territorium. Cuarón fremlægger ikke et nyt metafysisk erfaringslandkort. Derfor kan man ikke sammenligne ”Gravity” med den filmhistoriske retning, der blev kaldt cinéma pur, sådan som udtrykket pure cinema ellers peger på.

Cinéma pur var en avantgardistisk filmbevægelse i 1920’erne og 1930’erne, repræsenteret af instruktører som René Clair(Entr’acte) og Walter Ruttmann (”Berlin: Die Sinfonie der Grosstadt”, 1927). De søgte at ophæve plot og nedbryde den traditionelle karaktertegning. I stedet for at følge den klassisk kausalitet, skulle den rene oplevelse af det levende billede stå tilbage.

”Gravity” er ikke avantgarde. Men det er et formidabelt eksempel på, hvad filmmediet kan fremtrylle af magi. Det er understregning af mediets kvaliteter samtidig med, det er en hyldest til samme. Tag nu f.eks. lydarbejdet. I rummet er der ingen lyd. Det klarer man ved at lade al lyd komme inde fra Sandra Bullocks rumdragt. Det bliver hendes subjektive lyd, vi svæver rundt med, og det forstærker oplevelsen af, at vi sidder i inderlommen hos Bullocks karakter.

Hendes spil er usædvanligt afdæmpet, selvom man heldigvis ikke har forsøgt at blødgøre hverken hendes eller George Clooneys humorspændte rygrad. En lille injektion af morsom lune afholder filmen fra at blive et patetisk rum-melodrama. Skulle man havne fritsvævende over jordkloden uden kontakt til (om)verdenen, viser Bullock og Clooney sig som de perfekte rejsekammerater.

Elegant komponeret

Det samme kunne man sige om Cuarón og hans søn, Jonas – de to har skrevet manuskriptet i fællesskab. Før det har Stanley Kubrick taget os med på en musikalsk rejse ud i fremtiden i ”Rumrejse år 2001” (1968), det komplekse sci-fi-art-gys. Det er vel umuligt ikke at nævne Kubricks film i samme skriv som ”Gravity”, for begge film bruger det uendelige og ukontrollerbare som spændingsmotor. Og begge film er usædvanligt smukke. Men hvor ”Rumrejse år 2001” har et kringlet, måske ligefrem knudret ikke-plot, så er ”Gravity”s handling meget enstrenget. Det handler om overlevelse. Astronauterne skal komme fra A til B, fra højtflyvende til jordnær. Det kan kun gå en vej.

”Gravity” er det elegante, strengt komponerede eksempel på, at man kan sætte et 3D-filmisk jordskælv i gang uden at ty til blå, computeranimerede fastelavnsfigurer eller benytte øredøvende effekter for at dække over kejserens nøgenhed. Er du vimmer, hvor bliver man rumtosset af denne vanvittigt veldrejede tur til stjernerne.

Hollywoods almindelige ansigt: Hun er ikke som de andre

Anmeldelse: The American

14-10-2010: ”The American” er en film om vægtløs ensomhed og med George Clooney i hovedrollen. Læs artikel

Anmeldelse af Blackhat

15-01-2015: Jævnt underholdende thriller af superinstruktøren Michael Mann. Den kommer verden rundt, er rimeligt spændende – især til sidst – og ordinært spillet. Læs artikel

Anmeldelse af John Wick

23-10-2014: Man skal ikke lægge sig ud med Keanu Reeves i flot actionthriller. Plottet er dog tyndere end en anorektisk supermodel. Læs artikel

Anmeldelse af Begravet i fortiden

20-09-2014: Liam Neeson får det maksimale ud af sit ulmende talent, men han kan ikke bære denne halvkvædede narkothriller alene. Læs artikel

Anmeldelse af The Counselor

14-11-2013: Ridley Scotts stjernebesatte film om grådighed og narko skæmmes af pseudofilosofi og mangel på engagement. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...