Anmeldelse: Limitless

Filmthriller

Limitless

USA, 2011

Instruktion: Neil Burger

1 time 50 min.

Premiere i dag i biografer landet over

P-pillen skal begrænse produktionen. I filmen her er det omvendt: En vidunder-pille aktiverer produktionen - ikke af børn - men sætter liv i slumrende hjerneceller.

Hovedpersonen Eddie har ikke andet, men pillen speeder ham op på løbsk turbo. Til daglig er han en slatten, usoigneret forfatterspire, der aldrig har præsteret en eneste linje. Men på pillen skriver han en hel roman i løbet af nul komma fem og bliver en intellektuel supermand, der både taler kinesisk og snor sig i finansverdenen som en ål i mudder.

Talent udvisket

Så han bliver pillenarkoman og begynder at gå i opløsning psykisk som fysisk - forståeligt, men træls at glo på. Han er en hæmningsløs egoist, der ikke undslår sig for at udsætte sin kæreste for livsfare og fører sig frem som mega-geni.

Kæresten spilles af den talentfulde Abbie Cornish, hvis talenter filmen reducerer til nul og niks - synd og skam! Eddie spilles trættende af den kedsommelige Bradley Cooper, der ligner en kikset udgave af George Clooney. Hans talent beløber sig til to ansigtsudtryk, hvoraf han kun bruger det ene - det forkerte.

Alene Robert de Niros efterhånden både fyldige og furede fysiognomi og let raspende stemmeføring gør det udholdeligt at se historien med ham som beleven, men træsk skurk.

Instruktøren er en Burger - så velbekomme!