The Lovely Bones

The Lovely Bones USA, 2010

Instruktion: Peter Jackson

2 timer, 14 minutter

Premiere i en lang række biografer landet over

At Peter Jackson laver storfilm kan der ikke herske nogen tvivl om. ”Ringenes herre”-trilogien, ”King Kong” og de forestående filmatiseringer af Tolkiens ”Hobitten” er med til at gøre ham til en instruktør, hvis sans for det ekstraordinære man - om man kan lide det eller ej - altid kan regne med.

Derfor nærer den ydre ramme for hans nyeste film, thrilleren ”The Lovely Bones” om mordet på en 14-årig pige, også et spædt håb om, at vi er på vej ud af overnaturligheden og ind i en mere håndgribelig virkelighed. Dette håb brydes dog hurtigt, da vi allerede fra begyndelsen finder ud af, at filmens ferske fortællerstemme tilhører Susie Salmon, der annoncerer dagen for sit eget mord.

Mellem jord og himmel

Familien Salmon lever et ærkeamerikansk, men lykkeligt forstadsliv i Pennesylvania med sine tre børn. Susie er den ældste, men en dag på vej hjem fra skole lokkes hun ned i en usædvanligt veludført og detaljerig underjordisk hule af kvarterets sympatiske særling, der desværre også viser sig at være seriemorder med hang til drab på teenagepiger.

Susie forsvinder således fra Jordens overflade, men hendes lig og morderen kan ingen finde frem til. Forældrene er naturligt i indædt sorg, men far Jack (Mark Wahlberg) kan ikke slippe tanken om at finde sin datter, hvilket fører til problemer i ægteskabet. Heller ikke den myrdede Susie kan give slip, og hun svæver rundt i et hvileløst limbo mellem jord og himmel - mellem liv og død. Hun kan, som filmen, hvis stemme inkarneres af den temmeligt malplacerede pige Holly, rationaliserer, ikke give slip på sit liv på Jorden.

To umage forløb

Således forløber filmen i to kvalitativt enormt forskellige paralleluniverser. På den ene side former filmen sig som en vellykket thriller om en familie i ubærlig sorg og deres forsøg på at få hævn for eller i det mindste indsigt i, hvad der er sket med deres elskede barn, og på den anden side som en visuelt overdådig technicolorverden, hvor Susie leder efter himlen og efter ro.

Alene antagelsen, at en bestialsk myrdet teenagepige skal finde glæde i himlen med andre ofre, er ikke helt fordøjelig. Man ser Jacksons idé, men den er mildt sagt ikke let at sluge. Noget andet er, at de to filmiske forløb ikke passer specielt godt sammen, hvorfor den overnaturlige del kommer til at virke som et tvunget lag fernis på en ellers god spændingsfilm.

Det er ærgerligt, for ingen betvivler Jacksons evne til at skabe storslåede filmiske scenarier. I dette tilfælde kommer det desværre til udelukkende at virke som unødig exces, der trækker filmen i langdrag og trætter tilskueren.