Anmeldelse: Lakeview Terrace

Thriller

Lakeview Terrace

USA, 2008

Instruktion: Neil LaBute

1 time, 46 minutter

Premiere i Palads og CinemaxX i København samt 5 biografer landet over

Der er flere nye undergenrer til thrilleren i biograferne for tiden. Og langt de fleste begynder med, at en fremmed banker på døren. Alene i år har man kunne se østrigske Michael Hanekes ”Funny Games US” og den (dårligere) amerikanske ”The Strangers”, der begge spiller på uhyggen ved andre mennesker. Ikke ”andre” som i ”fra en anden planet” eller deciderede voldspsykopater À la Hannibal Lecter. Næ nej, mennesker, der ligner og lyder som dig og mig, men som er ude på noget. I begge tilfælde: at dræbe dem, der tilfældigvis lige var hjemme.

Helt så galt går det ikke i ”Lakeview Terrace”. Men tendensen er den samme. Ægteparret Chris og Lisa Mattson (Patrick Wilson og Kerry Washington) flytter til et nydeligt villakvarter i Los Angeles. Huset er stort, der er pool i haven med udsigt over en af byens berømte dale - og så er naboen tilmed politibetjent. Lakeview Terrace er med andre ord det perfekte sted at stifte familie.

Nabokrig
Men naboen - betjenten og enkemanden Abel Turner (Samuel L. Jackson) - er ikke begejstret for de nye naboer. Ikke mindst fordi Chris er hvid, og Lisa er sort. Lidt efter lidt lader han dem vide, at han ville foretrække, hvis de flyttede. Og da hans antydninger antager form af chikane, står Chris og Lisa i et dilemma. For hvordan melder man en politimand til politiet?

Næsten morsomt
»Helvede er de andre,« sagde Jean-Paul Sartre. I ”Lakeview Terrace” er der noget om snakken. Desværre er Samuel L. Jacksons skulende selvtægtsmand ikke just nogen overbevisende figur, og da forhistorien til hans racisme afsløres sent i filmen, må man trække på smilebåndet. Hele konceptet om en ond, sort mand virker i det hele taget som noget, der er udtænkt for at provokere i den (omvendte) politiske korrektheds navn og er reelt ikke særligt interessant.

Filmens setting på kanten af det barske landskab er spektakulær, men metaforen bliver lige lovlig tung, da skovbrandene slikker op ad skrænten, mens nabokrigen raser. Og helt morsomt bliver det, da det største svigt sker inden for hjemmets fire vægge - helvede, viser det sig, er ikke naboen, men den, du lever sammen med!