The Lincoln Lawyer

L.A.-thriller knækker midt over og går fra at være suveræn til at blive pseudo-spændende.

Thriller

The Lincoln Lawyer

USA, 2011

Instruktion: Brad Furman

1 time 59 min.

Premiere i dag i biografer landet over

”Ain't No Love In The Heart Of The City” brager ud af højtalerne i indledningen på “The Lincoln Lawyer”. Så er stemningen sat og temaet slået an i den tætte advokatthriller, der viser L.A. fra sin mere uglamourøse side.

Den glatte forsvarsadvokat Mick Haller (Matthew McConaughey) kører sin forretning fra bagsædet af sin Lincoln. Mens han lader sig fragte rundt mellem domstolene i byen, finder han huller i sager og får sine (hovedsageligt kriminelle) klienter sat på fri fod.

Da den rige Louis Roulet (Ryan Phillipe) hyrer ham, tror Haller, at hans økonomiske lykke er gjort. Og så er han oven i købet overbevist om, at han kan bevise, at Roulet ikke har slået en prostitueret halvt fordærvet. Men som sagen skrider frem, begynder pendulet at svinge fra uskyldig til skyldig over Roulet, og Haller befinder sig pludselig i et uvant moralsk dilemma.

Filmen er baseret på en Michael Connelly-roman, der på dansk hedder ”Limousineadvokaten”, og filmen vækker mindelser om ”Primal Fear” (1996), men kan i sammenligning hverken måle sig på intensitet eller spænding.

Selv om skuespillere som McConaughey, Marissa Tomei og en altid superb William H. Macy får filmen til at sprudle, liver Hallers overgang fra moralsk bøjelig til stålsat samvittighedsfuld noget postuleret. Halvvejs ryger energien ud af den ellers tempofyldte thriller.

Anmeldelse: Action i mediernes verden

29-05-2009: Skabelon-thriller sætter den trykte presses udvikling under lup. Læs artikel

Anmeldelse: Contraband

22-03-2012: ”Contraband” er en noget ensformig thriller uden særlige kendetegn. Læs artikel

Anmeldelse: Med livet som indsats

09-02-2012: Jørgen Leths søn, Asger, spillefilmsdebuterer med ”Med livet som indsats”, hvor der er rod i detaljerne. Læs artikel

Anmeldelse: Unknown Identity

23-06-2011: ”Unknown Identity” er fin underholdning, men ellers uden de store kvaliteter. Læs artikel

Anmeldelse: Limitless

21-04-2011: Filmen ”Limitless” rammer bunden, og kun Robert De Niros tilstedeværelse er et lille lyspunkt. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...