Animal Kingdom

Gangsterfilm

Animal Kingdom

Australien, 2010

Instruktion: David Michôd

1 time 53 min.

Premiere i dag i Grand Teatret, København, og i Øst for Paradis, Århus

Som i Pernille Fischer Christensens ”En familie”, der også har biografpremiere i dag, er det helt store tema i australske David Michôds overvældende spillefilmdebut ”Animal Kingdom”, at vi er forpligtet af vores arv og familiære relationer.

Scenen er dog en noget anden end den højere danske middelklasse.

I åbningssekvensen ser vi Josh, eller J, som han bare kaldes, tage imod et redningshold, der skal forsøge at få liv i hans mor, der lige har taget en overdosis. Det lykkes ikke, og pludselig er den 17-årige knægt overladt til den familie, som hans mor forsøgte at holde ham fra.

For det kræver ikke andet end et opkald til den altfavnende, indsmigrende, brintoverilteblonde bedstemor og - viser det sig - bandeleder ”Smurf” (sublimt inkarneret af Jacki Weaver, der er blevet Oscar-nomineret for rollen), før J atter har hjemme i matriarkens arne.

Hun og hans mor var jo blot kommet op at skændes om reglerne i rommy, forklarer hun J.

Men uanset hvor sød bedstemor er, så er uskyldstabet en realitet. For J's onkler er nogle af Melbournes mest hårdkogte kriminelle, der foruden narkosalg også praktiserer røverier og mord, når det viser sig nødvendigt.

Pludselig står J i en verden, hvor det i bogstaveligste forstand er den stærkeste, der overlever, og finder sig selv balancere mellem loyalitet over for blodets bånd og muligheden for at undslippe samme.

Filmisk fuldtræffer

J spilles af den unge James Frecheville, hvis fænomenale filmfjæs trods monotont udtryk veksler i de små, næsten umærkelige detaljer. Hans præstation i den bærende rolle er essentiel for filmen, ligesom også Jacki Weavers ”Smurf” er en filmisk fuldtræffer.

Også de kriminelle onkler, der skildres med nuanceret finesse, er gennemtroværdige, og Guy Pearce i rollen som betjent Leckie brillerer.

”Animal Kingdom” er en på alle måder maskulin film; testosteronen er nærmest til at tage og føle på, og i den dramatisk hårdtpumpede nutidige gangsterfortælling ser vi en side af Australien, som ikke finder vej til turistbrochurerne.

Michôd udviser mesterlig sans for personinstruktionen, og særligt Weavers komplekse rolles forsigtigt sikre gang mod rendyrket ondskab fascinerer.

Med sin insisteren på filmisk håndværk i særklasse har Michôd skabt et alternativt familiedrama, hvor blod nok er tykkere end vand, men hvor man kun holder sammen, så længe reglerne overholdes.