Anmeldelse:
Anmeldelse: 1 af 6
Artiklens emner:

Babylon A.D.

Hjælpeløst rædsom science fiction-thriller af værste skuffe.

Thriller

Babylon A.D.

USA/Frankrig, 2008

Instruktion: Mathieu Kassovitz

1 time 37 min.

I en nær fremtid oplever menneskeheden et ukristeligt syndefald. Vold, ødelæggelse og forfald er hverdagskost og for lejesoldaten Toorop (det jammerligt talentløse muskelbundt Vin Diesel), der befinder sig på en ussel udefineret plet i Østeuropa, er misantropien et grundvilkår.

En dag stilles Toorop en vigtig opgave af gangsterbossen Gorsky (Gerard Depardieu, der har fået påklistret et ekstra lag næse i filmens anledning): Han skal fragte en underskøn ung kvinde Aurora (Mélanie Thierry) og hendes ledsagerske (Michelle Yeoh, der heldigvis kan huske lidt martial arts efter ”Tiger på spring, drage i skjul”) fra deres kloster i Sibirien til New York:

Toorop finder hurtigt ud af, at pigen er noget ganske særligt, og han hvirvles ind i en - i filmens optik - spændende historie, der blandt andet involverer jomfrugraviditet og Charlotte Rampling i sin karrieres med garanti værste rolle som grisk sektleder.

Galt i halsen
”Babylon A.D.” er en helt igennem forfærdelig film. Den er fortænkt, særdeles uspændende, ekstremt hullet på plotniveau og elendigt spillet.

Instruktør Mathieu Kassovitz, der ellers tidligere har begået rigtig seværdige film som ”Hadet” (1995), må have fået et eller andet forfærdelig galt i halsen, hvis han tror, at det her er hæsblæsende. Et af filmens største problemer er, at den prøver at lægge op til en masse, som den aldrig indfrier.

Der gøres for eksempel et stort nummer ud af, at Toorop er på amerikanernes terroristliste og derfor ikke kan komme ind i USA. For at få adgang til det forjættede land skal han injektere sig med et præparat, der skal give ham en ny identitet.

Så da han kommer til grænsen, håber man naturligt på lidt action. Men ak. Det udebliver. Som i øvrigt også al anden mening gør det.

Hvis der var rimelighed til, så var denne film gået under med anstændigheden. Men vi hænger på den.

Anmeldelse: Limitless

21-04-2011: Filmen ”Limitless” rammer bunden, og kun Robert De Niros tilstedeværelse er et lille lyspunkt. Læs artikel

Anmeldelse: Resident Evil: Afterlife

23-09-2010: Det er en trættende pinsel at overvære endnu en ”Resident Evil”-film. Læs artikel

Anmeldelse: Os og dem

21-08-2009: Science fiction-filmen ”District 9” har en næsten dokumentarisk troværdighed. Der er bl.a. tv-interviews med forskere, embedsmænd og journalister, der alle kommenterer bagklogt og med pokerfjæs. Læs artikel

Anmeldelse: Fast and Furious

03-04-2009: På sine egne simple, men kontante præmisser lever ”Fast and Furious” op til sit navn og er ganske underholdende. Læs artikel

Anmeldelse: Battleship

14-04-2012: ”Battleship” er et miskmask af militær hvervekampagne og magtliderlig udstyrsforelskelse. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...