Så koges der suppe på et guldæg

"Avatar" har allerede slået alle tænkelige rekorder, men nu får filmen repremiere i lidt længere udgaver.

Hvis udtrykket at koge suppe på et guldæg fandtes, synes det relevant i forbindelse med James Camerons "Avatar"

Godt nyt for hardcore - dårlig nyt for dem, der fandt at filmen var lige lovlig lang:

Nu får den repremiere i biograferne i en udgave, der er 8 et halvt minut længere ned den oprindelige - og en planlagt genudgivelse på dvd og blu-ray er hele 16 minutter længere.

James Camerons film - der i biografudgaven kommer op på 171 minutter - har allerede indtjent i nærheden af 17 mia. kr. på verdensplan.

3D-dvd er på vej

Den kommende dvd, der er på 177 minutter, sendes på markedet i november. Og der er mere i vente: Næste år udkommer en 3D-udgave af filmen på dvd.

De nye udgaver af filmen rummer en del scener, der ikke kom med i de oprindelige udgaver.

"Omkring hvert 15. minut vil publikum opleve noget nyt", lover distributionschef Bruce Snyder fra Fox Entertainment.

Biografudgaven får repremiere i 800 amerikanske biografer i denne uge - og den distribueres alene i 3D-udgaven. Udover USA får biografgængere i blandt andre England, Rusland og Taiwan fornøjelse af den nye udgave.

James Cameron scorede sin første milliard-succes med "Titanic" i 1997 - også denne film er på vej i 3D-udgave, med forventet repremiere i 2012.

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Science fiction

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce