Anmeldelse: Source Code

Source Code

USA, 2011

Instruktion: Duncan Jones

1 time 33 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Alternative virkeligheder, rejser frem og tilbage i tiden, adskillelse af krop og sjæl og kærligheden som kraftcenter for forandringer. Det er alt sammen klassiske ingredienser i den typiske sci-fi-film, ”Source Code” inkluderet.

Her bliver Kaptajn Colter Stevens (Jake Gyllenhaal) sendt tilbage til fortiden for at opklare, hvem der stod bag en togeksplosion i Chicago. Han har otte minutter, før han dør. Stevens vågner op i en anden mands krop i det tog, der altså skal til at springe i luften. Han skal lege detektiv og finde bombemanden, så senere bombeattentater begået af samme mand kan forhindres.

Lykkes det ikke inden for de otte minutter, springes han i luften for blot at vågne op og blive sendt tilbage til samme scenarium.

Det er oplagt at sammenligne ”Source Code” med Harold Ramis ”En ny dag truer”(1993), blot er selvironien trukket ud og erstattet med store eksplosioner. Det er ikke ubetinget et plus. Denne slags hyperkonstruerede historier glider nemmere ned med et grin, fordi man skal grave meget længe for at nå de filosofiske dybder, eller også fordi disse simpelthen ikke er andet end rene og skære postulater.

Empatisk spil

Her hjælper actionmættede scener og Gyllenhaals empatiske spil med at sluge de usandsynlige fremtids-fortidsforviklinger, men det får ikke hele plottets gumpetunge afslutning til at glide ned. Filmen fungerer i virkeligheden bedst som illustration på, hvad det vil sige at se film.

I biografen sendes også publikum ind i en alternativ virkelighed i et par timer, og også vi skal lave en art detektivarbejde. Alle de cues, som filmen giver os, skal vi stykke sammen til en meningsfuld fortælling, der giver tidslig og rumlig mening, selvom vi ikke får serveret alting i den nydeligste, kronologiske orden.

Det er kedeligt at være den, der må afsløre det her, men hjernen er faktisk på arbejde, selv når vi ser de mest indholdsløse og intetsigende film. Det er rimeligt at sige, at ”Source Code” ikke falder helt inden for netop den kategori, for det er indledningsvis virkelig sjovt at være med til at stykke puslespillet sammen i følgeskab med Jake Gyllenhaal.

Havde instruktøren Duncan Jones (”Moon”) og hans team insisteret på, at filmen ikke skulle fungere som andet end en visuel kryds-og-tværs, så havde togturen til fortiden været en langt større fornøjelse.