Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Encounters | film.guide.dk

Dansk gys kun for genrenørder

Der bliver skævet lige lovlig meget til ”The Blair Witch Project” i filmen om et dansk filmhold, der forsvinder i 2011.

Gyser, science fiction
Encounters

Danmark, 2014

Instruktion: Anders J. Bukh

1 time og 35 minutter

Premiere den 30. oktober i København, Odense og Aarhus.


Man må tage hatten af for Anders J. Bukh og hans hold på denne hjemmelavede gyserfilm med et tvist af science fiction, for den er lavet helt uden om det statslige støttesystem og drevet af lidenskab og engagement. Og så er det absolut ikke nemt at slå igennem med en skarptskåret genrefilm.

Det vil formodentlig heller ikke ske med ”Encounters”, for der er alt for lidt guf på manuskriptet, for lidt originalitet og for mange udfald i filmens realisme til, at man for alvor kan regne dette som andet end en nichefilm for de allermest dedikerede genrefans.

I 2011 forsvinder et dansk filmhold i de nordsvenske skove. De er på vej til optagelse, og undervejs tænder den fjogede kameramand Fjord for kameraet – de kan jo altid lave en ”bag om kameraet”-film imellem de rigtige filmoptagelser.

De er nærmest ikke kommet i gang, inden mystiske ting begynder at ske omkring dem. Det ser vi i det materiale, der er blevet fundet og klippet sammen af hackergruppen Pandoras, som vi dog kun kender fra den del af det udenomsfilmiske forsøg på myteopbyggelse, der omgiver ”Encounters”.

Selvom der i titlen er et kip med hatten til Steven Spielberg, så er det først og fremmest horrorkultfilmfænomenet ”The Blair Witch Project” fra 1999, som man læner sig endog meget kraftigt op ad. Der benyttes alene found footage, og stilen efterligner altså dokumentarens. Men her 15 år efter, at verden gik på halen over det nybrud i både finansiering, lancering og genremiks, som ”The Blair Witch Project” var, er ”Encounters” virkemidler alt for velkendte.

Selvom man nok hopper i stolen et par gange undervejs, så er den tynde historie, der trækkes i uendeligt langdrag, og det nuancefattige skuespil i vejen for, at filmen for alvor sætter sig spor.

Anmeldelse af Dannys dommedag

08-10-2014: Nærmest intet fungerer i dette danske forsøg på en apokalyptisk monsterfilm. Læs artikel

Anmeldelse af Eddie – The Sleepwalking Canniba

12-07-2012: En frådsende vampyr giver blokeret kunstner blod på tanden Læs artikel

Anmeldelse af The Quiet Ones

31-10-2014: Kan man bruge videnskaben til at forklare, hvorfor en ung pige føler sig besat af et spøgelse? Uhyggen spredes intelligent i stilfuld gyser. Læs artikel

Anmeldelse af Annabelle

16-10-2014: At dukker er ekstremt uhyggelige, beviser ”The Conjuring”-holdet igen med en ganske effektiv, dæmonisk gyser. Læs artikel

Anmeldelse af Når dyrene drømmer

11-06-2014: Uimodståelig og uhyggelig dansk debut emmer af filmglæde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...