Find mere om:
"Borat" bag nyt chok-stunt | film.guide.dk

"Borat" bag nyt chok-stunt

Publikum så chokeret til, da to fribrydere pludselig flåede tøjet af hinanden og begyndte at kysse i ringen. Det hele var dog formentligt sat i scene af komikeren Sacha Baron Cohen.

Sacha Baron Cohen, der blev verdenskendt som den kasakhstanske journalist ”Borat”, har endnu en gang skabt overskrifter og chokeret USA, da han sandsynligvis står bag den kontroversielle fribryderkamp.

Det skriver Fox News.

”Vi havde en kontrakt på en fribryderkamp. Vi blev ført bag lyset,” udtaler Dwight Duncan, direktør for Four States Fair Grounds i Texas, hvor kampen fandt sted.

Matt Labov, talsmand for Sacha Baron Cohen, har dog slået fast, at han ikke har nogen kommentar til den falske fribryderkamp.

Den kontroversielle kamp

Den kontroversielle episode fandt sted til wrestling-arrangementet ”Blue Collar Brawlin” i Texas den 6. juni. Hele arrangementet var iscenesat og gik ud på, at en fribryder ved navn ”Straight Dave” skulle udfordre en tilskuer til at kæmpe i ringen. Til stor forargelse for det fremmødte publikum begyndte de to dog ikke at kæmpe, men flåede i stedet tøjet af hinanden, omfavnede hinanden hedt og begyndte at kysse.

Oprevet publikum

Publikum blev oprevet over den intime seance i ringen og begyndte at kaste ølkrus efter de to intime fribrydere. Folkene bag arrangementet var dog forberedt på den kraftige reaktion, hvorfor publikum kun havde fået serveret øl i plastikkrus. En særlig tunnel var desuden blevet sat op, så de to fribrydere kunne slippe helskindet ud af hallen.

Ifølge folkene bag arrangementet var publikum fra begyndelsen blevet gjort tydeligt opmærksom på, at de blev filmet under hele arrangementet.

Indspiller ny film

Sacha Baron Cohen blev verdensberømt i 2006, da filmen "Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan," havde premiere.

Nyheden, om at Sacha Baron Cohen formentligt står bag den falske fribryderkamp, kommer, da han netop er i gang med indspilningerne til sin nye film, ”Bruno”.

Filmen er opkaldt efter den homoseksuelle, australske mode-journalist, som Sacha Baron Cohen har portrætteret i sit tv-show ”Da Ali G Show”.

Anmeldelse: Diktatoren

16-05-2012: Trods sine sjove øjeblikke er der langt mellem den befriende humor i ”Diktatoren”. Læs artikel

Nyhed: "Brüno" i Scorsese-film

30-06-2010: Jude Law og Sacha Baron Cohen og er blandt stjernerne i den kommende Scorsese-film. Læs artikel

Anmeldelse: Brüno

10-07-2009: Borat er blevet til den østrigske modebøsse Brüno. Han er lige så skingrende vanvittig som sin forgænger, men trætter i længden med den snigende følelse af at have set det meste før. Læs artikel

Nyhed: Hollywood-stjerne er død

29-11-2010: Skuespilleren Leslie Nielsen - blandt andet kendt fra filmene "Høj pistolføring" - er død 84 år. Læs artikel

Anmeldelse: I'm Still Here

10-11-2010: En surprisefest uden surprise - den slags har det nu med at virke lidt fladt. Når vi nu ved, at Phoenix' karriereskift var det rene fup, behøver vi så at se filmen? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...