Artiklens emner:

Nyhed: Polanski udråbt som favorit

Roman Polanskis thriller "The Ghost Writer" spås gode vinderchancer i opløbet om guld- og sølvbjørne på årets Berlinale. Det sker samtidig med, den 60. udgave af Berlins filmfestival er nået halvvejs gennem de utallige filmfremvisninger.

"The Ghost Writer", der har Pierce Brosnan og Ewan McGregor i hovedrollerne, topper filmmagasinet Screens oversigt over de hidtil viste af de i alt 20 film i hovedkonkurrencen på Berlinalen sammen med Florin Serbas rumænsk-svenske fængselsdrama "If I Want to Whistle, I Whistle".

Også den lokale berlineravis Der Tagesspiegel udpeger disse to film til favoritter. Juryen på Berlinalen er dog altid god for overraskelser og ledes i år af den tyske instruktør Werner Herzog.

Thomas Vinterbergs "Submarino" har fået topkarakter i Screen, men ellers en noget blandet modtagelse på festivalen, så derfor er den ikke med helt i top på bladets oversigt. Nyhedsbureauet AFP noterer dog, at "Submarino" har vakt begejstring, og nyhedsbureauet dpa fremhæver filmens "fængslende historie" og "vidunderlige skuespillere".

Cedergren en mulighed

Jakob Cedergren spås da også chancer for at få en Sølvbjørn for bedste mandlige hovedrolle.

Han er blandt andet oppe imod den svenske stjerne Stellan Skarsgård, som spiller hovedrollen i norske Hans Petter Molands "En ganske snill mann", og George Pistereanu fra det anmelderroste rumænske fængselsdrama.

Ofte har nogle af de film, der vises til allersidst i konkurrencen, formået at overraske, og det andet danske bidrag, Pernille Fischer Christensens "En familie" vises først for juryen og pressen på fredag, inden guld- og sølvbjørnene uddeles lørdag aften.

Ritzau

Nyhed: Polanski-premiere uden Polanski

12-02-2010: Pierce Brosnan, stjerne i Roman Polanskis "The Ghost Writer", beklager, at instruktøren ikke kan være til stede ved filmens premiere ved filmfestivalen i Berlin. Læs artikel

Nyhed: Polanski: Helvede har altid været løs

21-02-2010: En farlig sanselighed har præget Polanskis film og liv. Lørdag fik han i Berlin en Sølvbjørn som bedste instruktør. Læs artikel

Anmeldelse: Carnage

02-02-2012: Roman Polanski har slået en skævert, der kun reddes af hæsblæsende skuespil. Læs artikel

Anmeldelse: Skyggen

25-03-2010: Roman Polanski har redigeret sin nye film dels i en fængselscelle, dels som arrestant i sit eget hus. Læs artikel

Nyhed: Polanski nedsablet og hyldet

13-02-2010: Verdens største filmmagasiner er dybt uenige om kvaliteten af Roman Polanskis nye film, "The Ghost Writer". Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...