Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Michael Jackson's Vision

Michael Jackson bliver af sit pladeselskab udråbt til én, der ændrede måden, som musikvideoer tog sig ud på. Det er mere rigtigt at konstatere, at han fik lov til at bruge flere penge end de fleste andre.

Michael Jackson's Vision

Tre dvd'er, engelsk

Cirka 4 timer og 30 minutter

Sony Music

Er udkommet

Med Michael Jackson død og borte er det tydeligvis blevet nemmere for pladeselskabet Sony Music at orkestrere en strøm af udgivelser, der i bund og grund tjener det ene formål at skabe profit.

En ny småkedelig single er udkommet. Om kort tid kommer der et album med efter sigende nye numre, og så er der aktuelt denne dvd-pakke, ”Michael Jackson's Vision”.

Den indeholder musikvideoer, som Michael Jackson var hovedperson i, fra ”Don't Stop 'Til You Get Enough” til ”Liberian Girl” og fra ”Black Or White” til ”Cry”. Dertil kommer en bonus-skive med bl.a. musikvideoer med The Jacksons.

Det slås fast på udgivelsens bagsidetekst, at Michael Jackson ændrede den måde, som musikken så ud på, altså bragte musikvideoen videre som underholdningsform. Det er en sandhed med modifikationer.

Dyre videoer

Det er i stedet en kendsgerning, at Michael Jackson med først ”Thriller” og siden flere andre numre tog sig den frihed at bruge millioner af dollars på at lade instruktører som John Landis, Spike Lee og Martin Scorsese kreere lange musikvideoer med masser af statister og Hollywood-kulisser.

Men når man genser alle disse videoer i et over fire timer langt maraton-forløb, er det tankevækkende (trist) så få kunstneriske vitaminer, der er i de levende billeder. Man keder sig med langsommeligheden og kan ikke lade være med at lukke øjnene for på den måde at kunne nøjes med at lytte til musikken, der dog bliver stadig mere ujævn, efterhånden som man lægger de gamle numre bag sig.

I en af videoerne er der en gammel mand, som giver Jackson det velmenende råd at være sig selv. Men popkongen er jo netop ikke sig selv i denne billedstorm.

Han iscenesætter sig som svigermors drøm, som monster, som førsteelsker og flugtkonge fra fanskaren, som gangster og ”Bad” og som en megastjerne med en idé om, at en popsang kan standse oprustning, fylde tomme maver og få træer, der er blevet fældet, til at rejse sig igen mod himlen.

Disse budskaber kan dog aldrig give ordentlig mening, når de kommer fra et menneske, der hele sit liv måtte leve i et luksuriøst beskyttet værksted.

Anmeldelse: Justin Bieber: Never Say Never

06-04-2011: Den canadiske drøm er gået i opfyldelse for det gennemnuttede og charmerende teenagefænomen. Læs artikel

Anmeldelse: Tour of the Universe

25-11-2010: Det er efterhånden blevet en tradition, at de britiske elektroveteraner i Depeche Mode supplerer deres studiealbum med liveoptagelser fra de efterfølgende verdensturnéer. Læs artikel

Anmeldelse: Ladies and Gentlemen

25-11-2010: Rolling Stones-albummet “Exile On Main St.” lever videre. Læs artikel

Anmeldelse: When you're strange

30-06-2010: En fantasiløs og selvtilfreds fanfilm om The Doors skal højst ses for musikkens og koncertoptagelsernes skyld. Læs artikel

Anmeldelse: It Might Get Loud

14-01-2010: Mødet mellem Jimmy Page, The Edge og Jack White mangler drama og underholdning. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...