Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Nine | film.guide.dk

Nine

En flot, festlig og sofistikeret musical viser igen, at Daniel Day Lewis ganske enkelt er en uovertruffen skuespiller.

Nine

Instruktion: Robert Marshall

USA: 2009 1 time 58 min.

Premiere i dag i biografer landet over

”Chigaco”-instruktøren Robert Marshalls ”Nine”, er en filmatisering af et Broadway-show fra 1982 over Federico Fellinis film ”8½”.

Der er fragmenterede øjeblikke af sublim skønhed. Daniel Day Lewis er et af dem. Han spiller en frustreret italiensk filminstruktør Guido med kaldenavnet »Maestro«, og som en sådan hyldes han af omverdenen og sig selv.

Han står over for skabelsen af storværket ”Italia” - efter flere flops. Forventningerne er tårnhøje. Problemet er bare, at mens han holder pressemøder, henter skuespillere ind, får syet kostumer, bygger scener op - har han ikke fået så meget som et komma ned på papiret.

Han bæver, men optræder cool, leger kispus ved et pressemøde og flygter ud til et sted, hvor han ringer til sin hustru med hypokonder-klager, mens han begraver sig i sin elskerindes frodige former.

Han har mistet øjeblikket. De 15 langstrakte minutter, han har solet sig i. Og i stedet trænger det eksistentielle spørgsmål sig på: »Hvem er jeg.« Et spørgsmål, der fører til gensyn med hans livs altafgørende kvinder, der hver især leverer en sang på hans film og livs kabaret-scene.

Musen (Nicole Kidman), moderen (Sophia Loren), hustruen (Marion Cotillard), elskerinden (Penelope Cruz), vennen (Judi Dench), ungdommens luder (Fergie) og (endnu) et sidespring (Kate Hudson), der i Broadway-traditionen synger om fortabt forelskelse og for første gang hører han faktisk efter.

Mesteren Lewis


Med rundt regnet 18 film i baglommen har Daniel Day Lewis aldrig overeksponeret sit talent. Aldrig gemt sig i floskler - altid forfinet strømningerne. Og denne gang viser han så, at han også kan synge, tale et italiensk, skutte skuldrene og optræde som intellektuel, geni og laps på en gang.

Den mand er, hvad man med et efterhånden gammeldags ord ville kalde en karakterskuespiller. En af de største. Marion Cotillard er et andet magisk talent. Hun er franskmand. Hun kan synge, og hun kan røre. Det vidste vi fra hendes rolle som Edith Piaf i filmen ”Spurven”, som hun fik en Oscar for. Hun spiller hans hustru og viser to sider af en kærlighed: Ofrende blyviol og frådende furie.

Guido elsker og kan ikke undvære hende, men han kan heller ikke se hende rigtigt, for han har for travlt med at spise livet, vinen, landet, maden, festerne, fantasien og i særdeleshed: Andre kvinder. I en hjerteskærende scene hvor hun kommer for at støtte ham i filmprocessen synger hun den uforglemmelige ”Take it all”.

Take it all er også, hvad Robert Marshall forsøger - det lykkes måske ikke helt, men den romantiske musical er i den grad underholdende og dynamisk med som sagt enkelte magiske øjeblikke.

Anmeldelse: Burlesque

23-12-2010: Christina Aguilera er just fyldt 30. Måske er det derfor, hun har brug for at vise de konkurrerende og især yngre stilet-stjerner, at hun stadig kan synge og danse røven ud af bukserne og det samme klædningsstykke af mændene. Læs artikel

Anmeldelse af Into The Woods

26-03-2015: En musical bygget over seks-syv folkeeventyr, Grimms især – men filmen bliver til et rodsammen, der vil mere, end den kan. Skuespillerne klarer det flot, især Meryl Streep som den onde ånd. Læs artikel

Anmeldelse: Mamma Mia!

10-07-2008: Filmatiseringen af den Broadway-sejrende ABBA-musical ”Mamma Mia!” er let, lykkelig og en lille smule karikeret. Læs artikel

Anmeldelse: Der var engang

20-06-2008: Tilbage til ungdoms- og studenteroprørets dage og Beatles- numre, men det swinger ikke rigtigt. Læs artikel

Anmeldelse: Hairspray

09-11-2007: Se så at komme i biografen – sjovere bliver det ikke! Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...