Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Into The Woods | film.guide.dk

Anmeldelse af Into The Woods

En musical bygget over seks-syv folkeeventyr, Grimms især – men filmen bliver til et rodsammen, der vil mere, end den kan. Skuespillerne klarer det flot, især Meryl Streep som den onde ånd.

Eventyr/musical
Into The Woods

USA, 2014

Instruktion: Rob Marshall

2 timer og 4 minutter


En film af shakespearske ambitioner. Som i ”En skærsommernatsdrøm” er vi langt ude i skoven det meste af tiden og farer vild i dens mørke og mystik, gru og kogleri – imellem krogede, tykke, begsorte stammer og visnet løv, lumske sumpe og anelsesfuld tågedis.

Men viljen er større end evnen. Skønt en del af sangene ikke er uden energisk poesi og fiks dialog – som et optrin, hvor en del af personerne giver hinanden skylden for al deres modgang. Men musikken er ensformig og uden fremdrift, og personerne virker som papfigurer mellem de dystre, skrækromantiske kulisser, som de farer vild i. Alligevel løber de ustandseligt ind i hinanden.

Ruskomsnusk

Historien er konstrueret som et potpourri, der jo betyder ruskomsnusk, af eventyr: ”Den lille Rødhætte og ulven” (Johnny Depp i kavalerantræk som den falske bedstemor), ”Askepot”, ”Rapunzel”, der lægger filmens grundstruktur, ”Hans og bønnestagen” og ”David og Goliat”. Og ruskomsnusk er, hvad den er.

B971933362Z.1_20150325191005_000+G72K487K.1-0.jpg

At referere handlingen er derfor umuligt, men noget kan dog antydes: Af mor bliver den fattige Hans sendt til marked for at sælge en ko, der ikke giver mælk. Han narres til at bytte den for nogle bønner med magiske kræfter, og ud af den historie og dens forgreninger ind i andre vokser handlingen, når den ikke sættes på time out på grund af især kvindernes skønsang, og de snarere kvæder end synger.

Dækningsløse belæringer

Men der er mere: Skuespillerne! Som den overordnede figur, den lede heks, er Meryl Streep formidabel med en ædende ondskab, som dog mildnes af en vagt antydet humor. Forståeligt nok blev hun nomineret til en Oscar for præstationen. Skønt figurerne som de klichéer, de er, ikke levner dem mange chancer, klarer alle på holdet dem storartet. Bageren er tilpas bamset og naiv, de adelige ungersvende ædle og modtagelige for kvindelig udstråling – også når de ikke bør være det – og alle som en er pigerne kønne og afvæbnende.

Men fordi filmen vil for meget og magter for lidt, griber den til en udvej, som er de ægte eventyr fremmed. For dem er historierne nok i sig selv; de behøver ikke udlægges, men er deres egen tolkning.

Men her klistrer man et budskab på – dels fyndordlignende replikker, dels opbyggelige budskaber, om at »ingen er alene, der er en ved din side«. Men en del af personerne er faktisk overladt til sig selv uden nogen at støtte sig til (Rapunzel, Askepot, Hans). Desuden formanes man til at tage sig af de børn, man får. Ret overflødigt, eftersom alle involverede er ivrige efter at tage sig af filmens spædbarn.

Men garneringen er i orden: Scenografien er imponerende, og de mørke farver rummer varsler og anelser, der skaber uro og uvished – om hvad ved man ikke.

Anmeldelse: Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand

19-05-2011: Også i fjerde kapitel af ”Pirates of the Caribbean”serien er såvel humøret som skumsprøjtet højt. Ind imellem de larmende løjer er der sågar noget, der ligner poesi. Læs artikel

Nyhed: Pirat-succes fortsætter med femmer

01-04-2011: Femte "Pirates of the Caribbean"-film er på tegnebrættet, inden fjerde film har haft premiere. Læs artikel

Anmeldelse af The Giver

16-04-2015: Jeff Bridges har arbejdet i 20 år på at få bogen ”Jonas er udvalgt” omsat til film. Det er nu lykkedes. Godt. Læs artikel

Anmeldelse af The Mortal Instruments - Dæmonernes by

21-08-2013: Det overnaturlige skal nok en gang være genstand for et landeplagende teenagefænomen. Nye boller ville klæde suppen. Læs artikel

Anmeldelse af Oz the Great and Powerful

07-03-2013: Fortællingen er en tynd kop te, men for en gangs skyld bruges de visuelle effekter til noget storslået i en fantastisk eventyrfilm. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...