Madonna var i selskab med filminstruktøren Michael Moore ved præsentationen af dokumentarfilmen "I Am Because We Are" ved Traverse City Film Festival, som Moore har været med til at grundlægge. I baggrunden Madonnaqs datter Lourdes Leon (11), sammen med Madonnas far og stedmor Joan og Tony Ciccone. Foto: AP/John L. Russell
Utallige fans var i weekenden mødt op for at få et glimt af Madonna, da hun ankom til Traverse City Film Festival i Michigan for at præsentere sin dokumentarfilm om hjemløse børn i den afrikanske stat Malawi.
Det var ikke tilfældigt, at Madonna valgte at præsentere sin dokumentarfilm ved Traverse City Film Festival. Hun er nemlig født i Bay City i Michigan og har derfor et helt særligt forhold til området omkring filmfestivalen.
”Det er rart at kunne præsentere min film et sted, hvor jeg føler mig hjemme. Der er noget poetisk ved at gense det sted, hvor jeg plejede at komme for at holde ferie,” udtaler Madonna til BBC.
Traverse City Film Festival blev grundlagt i 2005 af blandt andre filminstruktøren Michael Moore, og han var mødt op for at tage imod Madonna ved årets filmfestival. Han roste hende for hendes kamp for en bedre verden. Madonna takkede ved at fortælle, at verden har brug for forbillede som Michael Moore.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk


