Lone Scherfig ankommer til British Academy Film Awards i London. Foto: PA Wire
Anne Hathaway skal spille hovedrollen i den næste Scherfig-film. Foto: AP
Lone Scherfigs succes med ”An Education” har tilsyneladende givet hende mod på flere filmproduktioner i udlandet.
Branchemagasinet Screen skriver i dag, at den danske instruktørs næste film får titlen ”One Day”, og den har en af filmens store stjerner i hovedrollen, nemlig Anne Hathaway, som har gjort sig fordelagtigt bemærket i bl.a. ”The Devil Wears Prada” og senest ”Alice in Wonderland”.
Hathaway spiller over for Jim Sturgess, der har medvirket i bl.a. Peter Weirs ”The Way Back”.
Filmen er baseret på en bestseller af David Nicholls, som også har skrevet manuskriptet til lærredet. Selskabet Color Force producerer med hjælp fra Focus Features.
”One Day” handler om to studerende – hun er arbejderklasse, han en privilegeret charmør – og deres forhold over en 15 år lang periode.


