Artiklens emner:

Lone Scherfig "lånte" filmidé

Ideen til "Italiensk for begyndere" kom tilsyneladende ikke fra filminstruktøren selv.

Det skriver bt.dk.

Dogmefilmen handler om en gruppe vidt forskellige mennesker i en dansk forstad, som møder hinanden til et aftenskolekursus i italiensk.

Da filmen havde premiere i 2000, stod Lone Scherfigs navn ud for idé og manuskript, men filmen var kraftigt inspireret af Maeve Binchys bog "Evening Class" fra 1996.

Filmselskab erkender "lån"

Bogen foregår i Irland, men derudover er der ligesom i den danske film tale om et italienskkursus, som bringer folk sammen.

Filmselskabet Zentropa erkender over for bt.dk, at "Italiensk for begyndere" ikke er helt sin egen.

Daværende direktør for fiImselskabet Peter Aalbæk Jensen fortæller, at Lone Scherfig gjorde ham opmærksom på, at filmen havde "tematiske ligheder" med bogen, men det var altså ikke nok til, at man frygtede en sag om ophavsrettighed.

Måtte selv henvende sig

"Da jeg så filmen, stod det mig klart, at filmen lå tæt op ad bogen," siger Peter Aalbæk Jensen.

Maeve Binchy fik dog ingen erstatning, før hendes folk henvendte sig til Zentropa.

"Det er sandt nok. Hvis jeg kunne spare de penge, er jeg købmand nok til at gøre det. Jeg sætter ikke en annonce op på lysavisen på Rådhuspladsen, hvor der står: "Kom og tag mine penge"," siger Peter Aalbæk Jensen til bt.dk.

Filmen vandt bl.a. en Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin.

LÆS OGSÅ: Lone Scherfig bliver i udlandet

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Dokumentar

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce