Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af To Rome with Love | film.guide.dk

To Rome with love

Komedie: Woody Allens romerske anekdoter består af fire af hinanden uafhængige historier, der tilsammen danner en enhed af komedie, farce og satire. Filmen tåler at blive set flere gange og er en ren fornøjelse.


To Rome with love
Amerikansk-italiensk, 2012
Instruction: Woody Allen
1 time 42 minutter

Woody Allens europæiske turné har ført ham fra London til Barcelona og nu til Rom, hvor han har drejet en let, elegant og munter film, der veloplagt veksler mellem romantisk komedie, farce og satire.

Dialogen, hvoraf en del er på italiensk, hører til de rappeste, Allen har skrevet, fuld af præcis humor og slagfærdige vittigheder. De afleveres i et billedforløb med et utroligt mobilt kamera, der glider ubesværet, trækker sig tilbage, panorerer og i sent, okkerfarvet eftermiddagslys indfanger Roms fantastiske, afvekslende arkitektur, når vi ikke lige færdes i Trasteveres smalle gyder med deres frodighed af grønne planter.

Erotisk kogleri

Handlingen består af fire historier, der fortælles uafhængigt af hinanden, men flettes sammen til et ubesværet forløb.

En pensioneret amerikansk avantgardistisk operainstruktør (Woody Allen selv) og hans kone lander i Rom, hvor deres datter har forelsket sig i en venstresnoet advokat, hvis far, der er bedemand, røber en kraftfuld operastemme, der bjergtager instruktøren. Men den lyder kun godt, når manden er i bad. Det kommer der flere absurde situationer ud af.

Den næste historie fortæller om et nygift par, der arriverer til Rom. Tilfældigt kommer de fra hinanden, han kobles sammen med en frimodig, selvbevidst luksusluder (den smukke og rapkæftede Penélope Cruz i stram, sexet rød kjole), mens hun betages af en frikadelleskuespiller. Begges halvt modstræbende, halvt nysgerrige eskapader fører dem kun tættere sammen.

Det erotiske kogleri simrer også i historien om en aldrende amerikansk arkitekt (Alec Baldwin), der nostalgisk opsøger sin gamle lejlighed i Trastevere og møder sin ungdoms jeg i skikkelse af en ung studerende, hvis ironiske skygge og giftige, men kloge rådgiver han forgæves bliver. Ynglingen har en sød kæreste, men falder for hendes veninde, en overgearet, narcissistisk, arbejdsløs skuespiller, der i sin demonstrative spleen-attitude strør om sig med onelinere. Hun spilles formidabelt og enerverende af Ellen Page som erotisk og intellektuel distanceblænder.

En hilsen til Fellini

I den fjerde historie får vi Roberto Benigni for fuld udblæsning. Han er en anonym, lettere forsagt kontorius, der en dag tilfældigt bliver berømt, ikke for noget, kun berømt.

Her udfolder Woody Allen en vittig satire over vulgariteten i de italienske tv-kanaler med en sværm af skamløse paparazzier, der konstant jagter den forvirrede Benigni. Som de skaber hans berømmelse, dropper de ham igen – til hans lettelse, men også forurettelse.

Med den historie sender Woody Allen en hilsen til sin beundrede Fellini, der i klassikeren ”8½” (1963), som også inspirerede Allens ”Stradust Memories” (1980), nærmest udmøntede paparazzibegrebet.

Kærligt og forsonligt

I ”Midnight In Paris” bliver hovedpersonen – og tilskueren – hentet ind i en tidslomme og sendt tilbage til det Paris, der i 1920’erne var en fest med en hær af egocentriske kunstnereksistenser. ”To Rome With Love” fortæller om ganske ordinære mennesker.

Begge film hører til Woody Allens komedier – forsonlige og båret af kærlighed til personerne, de to byer og filmmediet ikke mindst. De er langt væk fra hans moraliteter (”Små og store synder” (1989) og ”Match Point” (2005)), men afstanden viser kun hans kunstneriske spændvidde og alsidighed.

Nogle af skuespillerne i den nye er nævnt, men betones skal det, at der medvirker nok over 30. Hver og én fylder sin rolle ud, hvor lille den end er, og fungerer perfekt i ensemblespillet.

Det er en ren fornøjelse.

Anmeldelse af Blue Jasmine

07-08-2013: Filmdrama: I New York svindler amoralske forretningsmænd. I San Francisco slider jævne folk for at klare til dagen og vejen. De to miljøer støder sammen i den økonomisk ribbede Jasmines historie. Læs artikel

Anmeldelse: Midnight In Paris

10-08-2011: Woody Allen blander virkelighed og drøm og overskrider tidens grænser. Læs artikel

Anmeldelse: Woody Allen-film uden originalitet

16-05-2010: Cannes mestre: "You Will Meet a Tall Dark Stranger" - Woody Allen Læs artikel

Anmeldelse: Det' Indviklet

21-01-2010: Komedie med Meryl Streep, Alec Baldwin og Steve Martin mangler bid. Læs artikel

Anmeldelse: Mig og Melody

31-12-2009: Woody Allen er tilbage i New York med en afslappet og vittig komedie. Heldet og tilfældet er Gud i hans univers, og heldet tilsmiler alle i filmen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...