Anmeldelse: Bollevenner

Komedie

Bollevenner

USA, 2011

Instruktion: Will Gluck

1 time 44 min.

Premiere i dag i 52 biografer landet over

»Du må opdatere dit eventyr.« Det får den unge pige Jamie at vide, da hun alt for længe har lænket sin drøm om prinsen på den hvide hest til en lyserød utopi. I en moderne verden lugter hendes drøm om den eneste ene hengemt, for romantikken har tilsyneladende dårlige kår.

I stedet beslutter hun sig for at gå mere rationelt til værks, og hun indleder et praktisk sex-forhold til sin nye ven, Dylan. Men er Hollywoods kærlighedshistorier blot en myte, der skal lokke svage, romantiske sjæle i biografen, sådan som karaktererne i ”Bollevenner” hævder?

Få film i denne genre tør at tage skridtet fuldt ud og lade romance vige for (vag!) realisme. Det blev gjort i den ellers forglemmelige ”The Break Up” (2006), hvor titlens brud faktisk forbliver brud. Men fantasien om den store kærlighed sælger billetter.

Derfor tør ikke mange film røre ved myten, som den kyniske ville kalde det. Udviklingen i den amerikanske romantiske komedie farves snarere af et stadigt mere afslappet forhold til sex.

Samtidig med, at vampyrfilm som ”Twillight”-serien agiterer for en jomfrunalsk afholdenhed, er ”Bollevenner”, den nært beslægtede ”Venskab med fryns” (2011), eksempler på, at ikke alle i Hollywood er seksualforskrækkede. Kærlighed er ikke bare suk og længselsfulde blikke, men også sex.

Ironisk og drillende

Nogle kan dog skille tingene ad, andre kan ikke. Gad vide, hvad Jamie og Dylan kan?

Det er præmissen for den screwball-inspirerede komedie, der ironisk og drillende kommenterer på de popkulturelle fænomener, der former vores forestilling om romantik, og som filmen selvfølgelig selv er en del af.

Det er rapt og kvikt fortalt, og Mila Kunis og Justin Timberlake gør det begge udmærket i hovedrollerne. Især Patricia Clarkson som Jamies grænseoverskridende mor er charmerende, men det rykker ikke nok ved det forudsigelige og jævne udfald.

Kan man komme sig over det og den usandsynligt plumpe titel, så kan filmen dog godt virke som en halv Panodil dagen derpå.