Anmeldelse: Crazy, Stupid, Love

Filmkomedie

Crazy, Stupid, Love

USA, 2011

Instruktion: Glenn Ficarra & John Requa

1 time 58 min.

Premiere i dag i biografer landet over

I en af mange scener, hvor det er gået helt galt for Steve Carells hovedkarakter Cal, begynder det at styrtregne, hvortil han udbryder: »Hvilken kliché.« Ja, når nu, I siger det.

Midaldrende mænd i ægteskabeligt stormvejr kan måske få et halvt grin ud af ”Crazy, Stupid, Love”. Som kærlighedskomedie med appel til flere generationer skuffer den dog fælt, selvom den har både Ryan Gosling og Emma Stone på rollelisten som et umiddelbart umage og derfor komisk, par. Og så regner det med klicheer.

Tilflugt på en bar

Ryan Gosling, der har fået stor ros for sin præstation i Nicolas Winding-Refns Cannes-vinder ”Drive”, lægger vaskebræt og arrogance til rollen som Jacob, der er professionel spiller. Han forbarmer sig over Cal (Steve Carell), der søger tilflugt i en bar, efter at hans kone Emily (Julianne Moore) har sagt, at hun har haft en affære og vil skilles.

Jacob vil give Cal sin tabte mandighed tilbage, fordi han kan ikke holde den selvmedlidende hanrej ud. Det betyder smartere tøj og bedre scorereplikker, men begge opdager de hurtigt, at ægte kærlighed og selvrespekt ikke er noget, man kan købe sig til.

Tandløs fortælling

Filmen er bygget op som en slags flerstrenget forviklingsfortælling, hvor både Cal, hans 13-årige knægt, der er smaskforelsket i sin 17-årige babysitter, og Jacobs kærlighedsproblemer flettes sammen. Det er muligvis meningen, at komedien skal byde på bløde erkendelser om ægteskab, lidenskab og troskab. Men først og fremmest - og helt fatalt - mangler filmen galskab.

Både Carell, Julianne Moore og Emma Stone evner den udflippede crazy-komik, men den holdes pænt tilbage i den næsten reaktionært pæne og tandløse fortælling om den dumme, dumme kærlighed, der får folk til at gøre helt skøre og vanvittige ting som at ordne den tidligere ægtefælles have om aftenen, når ingen kan se det.

Det er faktisk en af Cals tvangsagtige og enestående uromantiske kærlighedsgerninger, som man forventes at falde for, selvom det vist mere er for hans egen skyld end for konens. Det er altså så som så med både ”Crazy” og ”Love” i filmen.