Vi vil alle være stinkende lykkelige

"Sui-Sui” strømmer ud af højttalerne i et røgfyldt lokale med fulde, dansende unge mennesker. Kvinden på scenen slår på trommerne med en sådan kraft, at det store krøllede hår hvirvler omkring samtidig med, at et alt for stort tyggegummi gnaskes i mundvigen i takt til musikken.

Vi er tilbage i 1980'erne, hvor Puk (Sidse Babett Knudsen) møder Anders (Nikolaj Lie Kaas) i den nye danske komedie, ”Parterapi”. Parret køber senere drømmehuset, der viser sig at være pilråddent, og både hus og parforhold falder fra hinanden.

LÆS ANMELDELSEN:

Parterapi: Klumpet folkekomedie

Det er en anden Sidse Babett Knudsen, der møder op i sort kjole, sorte støvler og en kort læderjakke på Café Petri til en snak om komedier, samfundsparadigmer og jagten på lykken.

Åbningsscenen fra filmen ligger faktisk ikke langt fra Sidse Babett Knudsens egen ungdom.

Hun voksede op med Sneakers og Huset i København, hvor pigerne gik i stramme jeans, og alle drømte om at være den seje Sanne Salomonsen. I dag er hun mest kendt for sine roller i danske komedier, en genre, hun har dyb respekt for, men også er meget kritisk over for.

Ingen sjusk her

"Komedier skal forføre, men de skal samtidig være troværdige. Det må ikke blive sjusket. Publikum skal tro på, at det her er vigtigt for de mennesker, men der må godt være udelukkende sjove scener ind imellem," fortæller Sidse Babett Knudsen.

Til gengæld hader hun skjult kamera, fordi det er for nemt at gøre grin med folk. Selvfølgelig bliver man forskrækket, hvis man får noget i hovedet, og man hjælper naturligvis et barn, der er i problemer.

"Hvad er meningen? Skal vi lade være med at hjælpe eller kigge. Det opfordrer kun til mistroiskhed, og det er simpelthen for plat."

Helst usympatisk

Hun forklarer, hvordan karakteren i en komedie bygges op af de forskellige scener.

"I terapiscenen vil Puk enormt gerne vinde, så det kører jeg på. Det ender så med at blive et karaktertræk i hele filmen."

Hun kan bedst lide, når hendes karakter kommer ud i noget usympatisk, når hun bliver for meget og uretfærdig frem for det klassiske rollemønster i mange romantiske komedier.

"Så er der typisk en mand, der ikke rigtig kan finde ud af det, for sådan er mænd jo! Så har vi den korrekte pige, der bare gerne vil giftes og have det godt. Jeg tænder fuldstændig af på det. Så er hun den stabile, og manden er alt det sjove og får lov til at dumme sig. I mine roller får jeg heldigvis lov til at være alt det sjove."

Ude på skrammer

I mange år spillede Sidse Babett Knudsen hende, der ville noget med ham, og det blev hun træt af.

Så lavede hun Tivoli Varieté sammen med Søren Østergaard i nogle år for at prøve noget andet.

Men da hun så manuskriptet til ”Parterapi” følte hun, at Puk på en måde var en videreudvikling af Sus fra ”Den Eneste Ene”, men hun er blevet mere voksen, og så er der meget mere power i hende.

"Hun er ude på skrammer, og så opfinder hun lidt selv problemerne. Hun stiller sig selv spørgsmålet, om hun nu også er fuldkommen ovenud lykkelig? Nej, det er hun ikke, så noget er galt," konstaterer hun og klapper sig selv på benene.

Den personlige drivkraft

Netop jagten på lykken er også en personlig drivkraft for Sidse Babett Knudsen.

Hun vil være lykkelig og i evig rus, men hun har accepteret, at man også må være nede indimellem for at kunne mærke lykken. Men driften går på at være stinkende lykkelig, som hun selv udtrykker det.

"Man skal bestemt bruge hele sin vågne tilstand på at søge lykken, men man skal huske at stoppe op og revurdere sine drømme. Man skal ikke bare gøre noget for at gøre det.

Det er lidt ligesom i ”Parterapi”, det virker ikke, som om de virkelig gerne vil have det hus, drømmen er allerede lidt død, da de flytter ind. Et eller andet sted ser jeg dem som nogle, der kunne have haft det ligeså godt i en toværelses lejlighed," fortæller Sidse Babett Knudsen.

Hun har også set det i den virkelige verden. Det er en misforstået hensyntagen, hvor mennesker tror, at den anden gerne vil et eller andet.

"De glemmer at stoppe op - og tale sammen om det i virkeligheden er så vigtigt."

Elsker at lege

Sådan er der mange paradigmer i samfundet, som Sidse Babett Knudsen ikke forstår. Mennesker har for eksempel taget det for givet, at selvfølgelig vil hun have et hus, når nu hun har et barn.

"Jeg har aldrig skænket det en tanke. Men jeg kan da godt se billedet for mig - dør går op, dør går i, dreng løber ud. Skide sjovt. Men derfor vil jeg da ikke flytte i hus."

Den 41-årige Sidse Babett Knudsen bor i en lejlighed i København sammen med sin femårige søn. Hun har aldrig drømt om kernefamilien, og i det hele taget har hun meget få billeder på, hvordan tingene skal være.

Hun elsker den leg, der foregår i byen, hvor man kan vælge at tale med hinanden eller gå med skyklapper på og lade som om, man ikke ser andre. I det hele taget elsker hun at lege. Når hun rejser, kan hun finde på kun at pakke smart tøj i kufferten.

"Så er jeg sådan én, der spiser morgenmad i vildt tjekket tøj. Det er helt vildt sjovt at lege, men jeg kan ikke være hende."

Masser af temperament

Vi kender hende som temperamentsfuld og passioneret i hendes roller, det kommer også til udtryk, når hun skal forklare, hvordan hun forsøger at ruske op i folk, der ofte er negative.

"Hvis der tit kommer sådan en ubevidst bitter pille fra folk, så får jeg lyst til at råbe ”det er da forfærdeligt”! Jeg kan godt blive træt af den der summen, så er det sjovt at gå helt op i det røde felt eller helt ned i det sorte."