Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Big Wedding | film.guide.dk

Sig nej til det bryllup

Velsmurte skuespilpræstationer kan ikke redde rusten komik.


KOMEDIE
The Big Wedding
USA, 2012
Instruktion: Justin Zackham
1 time 36 min
Premiere i dag i 43 biografer landet over
 

Et stort sammensurium af usjove, uoriginale, ufrække ideer udgør “The Big Wedding”, der lægger sig i slipstrømmen af andre bryllupsfilm og genrens kendte formel: Man skal så grueligt meget igennem, før man kan blive gift.

Med et imponerende cast bestående af Robert De Niro, Susan Sarandon, Diane Keaton, Katherine Heigl, Topher Grace, Amanda Seyfried, Robin Williams m.fl. har instruktøren Justin Zackham skabt en imponerende intetsigende og umorsom komedie, inspireret af den fransk-schweiziske film “Min bror skal giftes”.

Forviklingerne og problemerne er åh så mange, da den splittede familie Griffins yngste søn, den adopterede Alejandro, inviterer sin biologiske mor med til sit bryllup. Hun er stærkt troende katolik, så Al beder adoptivforældrene om at agere gift for en weekend. Det bryder faderens kæreste, Bebe, sig ikke om – ikke overraskende. Heller ikke det mangeårigt skilte par føler sig komfortable ved situationen.

Irriterende fjolleri

Alejandros ikke-biologiske søskende har også deres at slås med. Den 29-årige Jared har f.eks. gemt sin ellers pænt planerede krop til den rette, men da han ser Als biologiske søster, hænger principper og tøj løst. Både udgangspunktet (en snart 30-årig mand inkarneret af Topher Grace med uskylden i behold) og omvendingen er så urealistisk, at det bare bliver fjollet. Og ikke på den gode, groteske “La Cage aux Folles”/”Birdcage”-måde. Det er mere irriterende a la “tror du, vi er idioter?”.

Skuespillerne gør sådan nogenlunde, hvad de kan for at fornøje publikum. Faktisk er det længe siden, at Robert De Niro har virket så afslappet og veltilpas i en rolle. Diane Keaton er lidt for typisk flagrende, mens Sarandon derimod leverer en vanligt velsmurt præstation.

Men der skal mere end godt spillemæssigt håndværk til for at rulle dette rodede garnnøgle af knudrede ideer op på en pind og strikke en ordentlig komedie sammen.

Anmeldelse af Det er aldrig for sent

03-09-2014: Det kan godt være, at det aldrig er for sent at finde kærligheden, men Rob Reiner lader til at have udspillet sin tid som ferm instruktør. Læs artikel

Anmeldelse: New Year's Eve

08-12-2011: Et kalkuleret og klægt forsøg på at sælge millionbyen gennem nytårsromantik. Lav din egen fest i stedet for. Læs artikel

Anmeldelse af Tilbage i ringen

09-01-2014: Der snyltes på filmhistoriske storbedrifter i denne slapsvansede boksefilm. Læs artikel

Anmeldelse: Meet the Parents - Little Fockers

23-12-2010: Bornert, plat, infantilt og dobbeltmoralsk snak om sex i denne film, der er fjollet fra første til sidste billede. Læs artikel

Anmeldelse: Old Dogs

24-12-2009: Filmen ”Old Dogs” kalder det værste frem i John Travolta og Robin Williams. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...