Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Til døden os skiller

Kan man lave en tårepersende, livsklog komedie om vold i ægteskabet og bristede kunstnerdrømme? Ja, for Paprika Steen og Anders Thomas Jensen har gjort det.

TIL DØDEN OS SKILLER

Danmark 2007

Instruktion: Paprika Steen

1 time 40 min.

Premiere i biografer landet over


Jan er en neurotisk nøjeregnende restaurantchef på færgen til Sverige. Her kan selv en pomme frite på afveje udløse politianmeldelse mod kunder, der afviger fra reglementet.

Men han har det nu heller ikke nemt. For hjemme døjer han med sin voldelige hystade af en kone, Bente, og de meget synlige skader fører til, at han på arbejdet må opfinde mere og mere fantasifulde historier om hvilke døre, han nu er gået ind i hvordan.

Vendt på hovedet

Ved at vende de traditionelle kønsroller med tilhørende magtfordeling og skurke/offer-roller på hovedet, har Paprika Steen og hendes manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen skabt mulighed for på en forførerisk munter måde at fortælle en ganske barsk historie om ægteskabelig mishandling.

Anders Thomas Jensens sans for skarpe replikker gør bestemt ikke filmen mindre underholdende.

Men det er kun begyndelsen. For ikke blot formår Paprika Steen i sin anden film som instruktør efter ”Lad de små børn” at fastholde en ganske uhyggelig undertone af latent vold, hendes to hovedrolle-skuespillere formår også med bravour at udvikle deres figurer meget mere tvetydigt og tredimensionelt, end de først fremstår.

Indebrændte drømme

Sidse Babett Knudsen synes ikke overraskende født til at spille hårdtslående primadonna. Men hun har også her som tidligere en skrøbelighed, som peger i en helt anden retning - hvor historien også viser sig at skulle hen.

Mens Lars Brygmann med sin lidt distancerede nørdethed først illuderer perfekt som det uskyldige, velmenende offer. Men gradvis viser sig at gemme på indebrændte kunstnerdrømme og en hang til kontrol, som mere end understreger, at vold ikke kun er en fysisk størrelse. Kuppet i filmen er imidlertid, at man på intet tidspunkt er i tvivl om, at disse to på alle måder forslåede sjæle virkelig elsker hinanden og har meget mere til fælles end blot deres ungdoms fælles kærlighed til italiensk opera, som spiller en central rolle i handlingen.

Uanset hvor meget diverse velmenende mennesker opfordrer hver af dem til at gå hjemmefra, og uanset at Jan på et tidspunkt ligefrem - men uden meget held - engagerer et par tumpede mekanikere som lejemordere (Nicolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg).

Det er i de bedste øjeblikke, som er det meste af filmen, en historie om, hvor store og ærlige følelser, der kan ligge på bunden af selv det mest knudrede og tilsyneladende kuldsejlede forhold. Dermed får den også, uden at Paprika Steen synes at have rystet ret meget på hånden, bragt sin tilsyneladende så hverdagsrealistiske, gemytlige grundstemning ud i nogle næsten Ole Bornedal'ske hjørner af vold og patos.

Dens mærkbare svagheder er dels, at de to mekanikere forsvinder underligt umotiveret ud af historien, dels at nogle replikker lige lovlig tydeligt vender filosofisk lommeuld om at gribe sin chance i livet, alternativt ikke forhindre andre i at gribe deres.

Tør ikke gå hele vejen

Endelig og navnlig, at Paprika Steen og Anders Thomas Jensen i de sidste minutter alligevel ikke tør gå hele vejen og lade den store melodramatiske kulmination - med Puccinis ”La Bohéme” som tårepersende omdrejningspunkt - ende så tragisk, som der reelt er lagt op til.

Det stærke ved opera er jo netop ofte, at den ikke slutter lykkeligt, selv om man ville ønske for personerne, at den gjorde.

DE SKRIVER ANMELDERNE

  • BTs anmelder kvitterer med fire stjerner. Han kalder manuskriptforfatter Anders Thomsens Jensens samarbejde med instruktoren »et parlob, der stutter af veloplagt situationsfornemmelse.« I resten af det danske anmelderlandskab skorter det dog pa rosende ord om skuespillerindens instruktionsevner og filmens kvalitet.
  • Berlingske Tidende kalder instruktorens arbejde »et syvmiletilbageskridt« fra hendes debutfilm, ’Lad de sma born...’ og kvitterer med tre sma stjerner.
  • Ekstra Bladets anmelder forstar slet og ret ikke »hvad man skal bruge denne film til« og deler ikke mere end to stjerner ud, ligesom Politikens Kim Skotte, der tilmed siger om filmen, at den »ikke er s?rlig sjov og i endnu mindre grad til at tage alvorlig.
  • BTs anmelder kvitterer med fire stjerner. Han kalder manuskriptforfatter Anders Thomsens Jensens samarbejde med instruktoren »et parlob, der stutter af veloplagt situationsfornemmelse.« I resten af det danske anmelderlandskab skorter det dog pa rosende ord om skuespillerindens instruktionsevner og filmens kvalitet.
  • Berlingske Tidende kalder instruktorens arbejde »et syvmiletilbageskridt« fra hendes debutfilm, ’Lad de sma born...’ og kvitterer med tre sma stjerner.
  • Ekstra Bladets anmelder forstar slet og ret ikke »hvad man skal bruge denne film til« og deler ikke mere end to stjerner ud, ligesom Politikens Kim Skotte, der tilmed siger om filmen, at den »ikke er s?rlig sjov og i endnu mindre grad til at tage alvorlig.

Nyhed: Anmeldere: "SuperClásico" er ikke sjov

17-03-2011: Anmelderne er lunkne, når det gælder Ole Christian Madsens nye komedie, "SuperClásico". Læs artikel

Anmeldelse: SuperClásico

17-03-2011: Krisemænd og komik går på stylter gennem den skuffende ”SuperClásico”. Læs artikel

Anmeldelse: Sandheden om mænd

07-10-2010: Liv, film og kærlighed vikles vellykket sammen i Nikolaj Arcels nye film. Dog gennemskuer man hurtigt både form og indhold, så overraskelsespotentialet ligger på et lille sted. Læs artikel

Anmeldelse: Hvid nat

25-10-2007: Jannik Johansen holder den gode stil i sin tredje spillefilm. Læs artikel

Anmeldelse: Young Adult

16-02-2012: Charlize Theron overbeviser med stærkt spil i et komediedrama om en kvinde, der aldrig er blevet voksen. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...