Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Et hus i Marokko | film.guide.dk

Sammenstød i Marokko

En mor, en hustru og tre voksne døtre mødes og støder sammen i voldsomt ordrige konflikter under tre dages sørgeritual for den afdøde patriark.

Drama/komedie
Et hus i Marokko

Marokko, 2013

Instruktør: Laïla Marrakchi

1 time og 40 minutter

Premiere i dag i 25 danske biografer.


Laïla Marrakchi imponerede mange og forargede nogle (især marokkanske islamister) med sin debutfilm ”Marock” (2005). Det var en præcis beskrivelse af ungdomslivet i Casablancas middeloverklasse, der havde et muslimsk/jødiske kærlighedsdrama som omdrejningspunkt.

Forskellen mellem kulturer skaber også gnister i Marrakchis anden film, der tager livtag med et væld af marokkanske og muslimske traditioner. Som for eksempel den, at familien efter et dødsfald mødes og sammen sørger over afdøde i tre dage.

Det er overklassefamiliens patriark, der er død. Han spilles af den 82-årige Omar Sharif. Ikke bare som stiv dødemaske, men som et bevægeligt spøgelse, der dog kun kan ses af publikum og barnebarnet, der er kommet med sin mor fra USA. Både fra de dødes rige og fra den eksotiske vestlige verden kigges der på de marokkanske sørgeritualer og ikke mindst kvinderne – den efterladte hustru og tre døtre – med nysgerrige øjne.

Det er dog forvirrende, at der også er en overlevende mor til den afdøde. Det er naturligvis ikke noget nyt, at ældre mænd har langt yngre koner på film (Hiam Abbass, der spiller hustruen, er født i 1960), men at en 82-årig mand overleves af en temmelig rørig mor er trods alt et særsyn. Nå, det kan tilskrives den magiske realisme, som rammen om historien er sat i.

Den er dog lige ved at sprænges af alle de indbyrdes konflikter, som Marrakchi gerne vil have proppet ind. Der er spændinger mellem de tre søstre og moderen og husholdersken og dennes søn, der har haft et forhold til en fjerde søster, der har begået selvmord. Den yngste søster, Sofia, er flyttet til Hollywood, hvor hun er skuespiller, men hovedsageligt får roller som arabisk terrorist. De andre søstre synes ikke, at det ligefrem er noget at prale af. Men de har heller ikke selv et liv, der er vellykket – enten i egne eller andres øjne.

Filmen er fyldt med sammenstød. Mellem mand og kvinde, gamle og nye traditioner, mellem småborgerlighed og moderne frihedstanker. De mange dikotomier skaber dog efterhånden en noget forudsigelig og ikke mindst repetitiv søgang i filmen. Selvom der gives et interessant indblik i et marokkansk bourgeoisi – i en både indre og ydre brydningstid – så bliver manuskriptets omfang noget svært at gabe over selv for en spændende instruktør som Laïla Marrakchi. Og som publikum bliver man for hurtigt mæt af de fede konflikter. Som nationalkulturel seismograf fungerer den lune, til tider morsomme og kulturkritiske ”Et hus i Marokko” dog fint.

Anmeldelse af Mennesker bliver spist

25-02-2015: Erik Clausens karakter bliver kuk-kuk af demens, men kærligheden består. Det er ret rørende. Men man må sluge, at hans filmsprog er irret til. Læs artikel

Anmeldelse af Birdman

21-01-2015: Dramakomedie: Er det en fugl, er det et fly, nej, det er en film. ”Birdman” er fløjet direkte ind i anmelderens hjerte. Læs artikel

Anmeldelse af Words and Pictures

11-12-2014: Kunsten er et vigtigt erkendelsesrum, men hvad er vigtigst – ord eller billeder? I denne modne romance udkæmpes en fornøjelig og klog kamp mellem de to formidlingsformer. Læs artikel

Anmeldelse af Force Majeure

10-12-2014: Ruben Östlunds Cannes-darling er endelig landet herhjemme. Det anbefales at indløse billet til den morsomme overlevelsestur i menneskets moralske indre. Læs artikel

Anmeldelse af Kraftidioten

03-07-2014: Gangsterkomedie: Underfundig norsk gangsterkrimi med Stellan Skarsgård i hovedrollen og den formidable Bruno Ganz som mafiaboss. Men hvem er mon kraftidioten? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...