Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Oldboys

Naiv sødme og gode skuespillere gør ”Old Boys” til en momentvis rørende film.

Komedie

Oldboys

Instruktion: Nikolai Steen

1 time 40 min.

Premiere 25. december i 25 biografer landet over

Kristian Halken kan se fortabt ud som ingen anden. I rollen som pedellen Vagn leverer han en uimodståelig og inderlig præstation, som bliver sikkert pejlemærke i denne ellers ujævne road-komedie.

Halken spiller en mand, hvis liv nærmest er gået i bakgear. Han er ugift, midaldrende, og bortset fra sin mor har han ikke mange sociale kontakter ved siden af Old Boys-holdets ”drenge”, som han spiller fodbold med. Dem deler Vagn et indbildt venskab med, for på vej til kamp i Sverige glemmer de ham på en tankstation.

Han er åbenbart så gennemsigtig, at ingen lægger mærke til, at han ikke sidder i bussen - alle er ligeglade med ham. På tanken træffer Vagn danske John (Robert Hansen), en uheldig småkriminel, der tager Vagn med på slæb gennem Sverige. Undervejs samler de også unge Jeanne (Laura Christensen) op, og køreturen bliver den kickstarter, Vagn havde brug for.

Nikolai Steen har instrueret denne lette komedie, der lever på Halkens skuespil og det energiske samspil, der er mellem nogle af de gamle drenge på fodboldholdet. Især Ole Thestrup og Elith Nulle Nykjær Jørgensen brillerer som gnavne, gamle mænd.

Steen har klart et øre og øje for de komiske situationer, men har sværere ved at binde alt sammen til en troværdig og lydefri forestilling. Der er masser af grin i horisonten, men det er en bumpet vej, der fører dertil.

De to ensomme cowboys, der ridder mod forløsningernes solnedgang, Vagn og John, bliver en anelse karikerede og deres projekt for tydeligt. Derfor ender ”Oldboys” med ikke at få de fire stjerner, som især Kristian Halken fortjener.

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Komedie

Mest læste på film.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
SponsorlinksAnnonce
TekstlinksAnnonce