Anmeldelse: Far til fire - tilbage til naturen

Komedie

Far til fire - tilbage til naturen

Danmark, 2011

Instruktion: Claus Bjerre

1 time 20 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Brandet ”Far til fire” er så stærkt, at det tilsyneladende kan overleve selv de værste lemlæstelser og den mest patetiske skamridning. Bare det dog snart ville få en ende. Claus Bjerre har nu instrueret fem film om den uhyggeligt glade familie i en såkaldt opdateret version, og en sjette er, suk, på vej.

I ”Far til fire - tilbage til naturen” tager familien til Sverige, og her må de tage kampen op mod nogle værre rednecks og miljøsvin, der bare ikke forstår, at vi skal passe på hinanden og naturen. Hvis ikke det var for den patetiske Biedermeier-kultur, som filmen dyrker, kunne man næsten fristes til at tro, at der var et sympatisk hippiebudskab bag det hele.

Men det bliver aldrig til andet end overtydelig politisk korrekthed.

Reklame for firma

Søde Niels Olsen i rollen som Far kæmper forgæves for at give filmen en anelse charme, og det er dejligt at se Tammie Øst folde sig ud som hans svensk-dansk kusine. Men ellers mærker man mere end nogensinde, at karakterernes forlæg er en tegneserie fra 1948. Mage til karikerede figurer tegnet med venstre fod og lukkede øjne skal man lede længe efter.

Fjällräven må dog være yderst glade for filmens product placement af vandreudstyr. Sammen med meget små børn kan det firma så glæde sig over, at filmen bliver lanceret op til efterårsferien, som familier traditionelt benytter til at gå i biografen.

Men sætter man filmunderholdning af høj, eller bare jævn kvalitet, højt, kan man ikke være andet end nedtrykt.