Anmeldelse: Bølle Bob - alle tiders helt

Bølle Bob - alle tiders helt

Danmark, 2010

Instruktion: Martin Schmidt

1 time 30 min.

Premiere torsdag i 100 biografer landet over

Bølle Bob er en kæk og kvik knægt, en glad gut. Men han er også en industri, der har produceret både sange, plader, musicals og en forgænger i 2005.

Den nye flyder mageligt med den strøm af ungdoms- og børnefilm, der har skaffet producenten, Regner Grasten, succes (og indtjening) hos publikum og nærmest foragt hos anmelderne. Og jeg gætter på, at reaktionen denne gang vil være som sidst - hos både biografgængere og kritikere.

Som bekendt er der intet nyt under solen. Og dog!

Filmens skurke

For nyt er det, at ”Bølle Bob - alle tiders helt” lanceres som politisk agitation af den populistiske slags, der har Mogens Glistrup som ophavsmand: »Underholdning som kan give politikerne kuldegysning i sommervarmen,« proklamerer pressemeddelelsen.

På sin egen skæve facon er den en filmatisering af fablen om oprøret i udkantsdanmark, valgflæsk fra det nye, harmdirrende parti, Fælleslisten, der arbejder »for åbenhed, ærlighed og retfærdighed«.

Heraf må man slutte, at der er dem, som arbejder for lukkethed, uærlighed og uret, og de, akkurat de er filmens skurke: En korrupt borgmester, en vrippen, jomfrunalsk, ambitiøs skoleinspektør og et par fjumrede gangstere.

Men filmen er langt fra revolutionær: En jovial, velmenende, lidt klodset ordensmagt er blandt heltene, som er mange, et helt hierarki med Bølle Bob himself tronende i toppen og i front godt assisteret af kammeraterne og skolens pedel.

Enkel handling

Handlingen er enkel: Borgmesteren vil lukke skolen. Det vil Bølle Bob ikke. Gæt hvem, der vinder?

Men der er mere at sige, for faktisk fungerer filmen på sine egne, sparsomme præmisser.

Skuespillerne er puttet ind i kliché-roller, men da de er suverænt dygtige, er der gang i både handling og konfrontationer: Henning Jensen som den snart smiskende, snart koleriske borgmester; Tommy Kenter som en godmodig bamse og gæv politimand - jeg indrømmer en svaghed for den mand, bare han dog engang kunne få en rolle med lidt større udfordringer!

Allan Olsen er den anarkistiske pedel med djærv stemmeføring og ansigtstrækkenes modnede furer, hvad der klæder ham. Mille Dinesen holder masken som en striks, frustreret inspektør, mens instruktionen kører Kirsten Norholts rare skolefrøken for langt ud i parodien.

Sorgløs og frimodig

Som den allestedsnærværende og utrætteligt opfindsomme Bølle Bob gør Thomas Norgreen Nielsen fin fyldest med et frejdigt blik, finurligt pokerfjæs og ægte indignation i stemmeføring og mimik.

Som uvorn knægt, men god nok på bunden, som sorgløs og frimodig er han en fjern, afbleget efterkommer af Mark Twains Tom Sawyer og fætter til nu stærkt aldrende raske danske drenge som Niels O. Levinsens ”Tykke Niels” og Gunnar Jørgensens ”Flemming”.

Filmens danse- og sangnumre er acceptable, om end lidt gumpetunge i enkelte øjeblikke, men som helhed lykkes forehavendet tilfredsstillende og skal nok appellere til både børn i alderen 5-6 til 10-11 år, og muligvis også bedsteforældrene.

Derfor de fire stjerner her, skønt der er mange langt bedre film, der dekoreres på samme måde. Men der bør være plads på repertoiret til film af den slags, som Regner Grasten producerer. At publikum strømmer til, er ikke bevis på dårlig kvalitet, men på at der i filmkunsten er mange boliger - ligesom i himlen.

SE TRAILER FOR FILMEN