Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mænd og høns | film.guide.dk

Anmeldelse af Mænd og høns

En humoristisk-satirisk historie om fem halvbrødre, skævgroede eksistenser. Vittig, absurd og velspillet.

Farce
Mænd og høns

Instruktion: Anders Thomas Jensen

Dansk 2015

1 time og 43 minutter

Premiere den 5. februar


Som sin geniale amerikanske kollega Quentin Tarantino er Anders Thomas Jensen en nørd og hjemmelavet – så at sige – instruktør af kultfilm. Han stammer fra Frederiksværk, hvor han har uddannet sig selv, bl.a. som diskenspringer i en videobutik, så han kunne se sine yndlingsfilm igen og igen. Han har aldrig gået på filmskolen. Det duede han ikke til!

Tidligt stiftede han venskab med Tomas Villum Jensen fra det nærliggende Hundested, og de arbejdede sammen om Anders Thomas Jensens debutfilm, den underfundige teologiske fabel ”Ernst og lyset” (1996).

Kort efter fik Anders Thomas Jensenen velfortjent succes med novellefilmen ”Valgaften” (1998), et uopslideligt lille mesterværk, der snuppede en Oscar – ikke så sært, for den afvikles med en nøje kalkuleret dramaturgi, perfekt og uden en mislyd.

Først og fremmest har Anders Thomas Jensen gjort sig gældende som efterspurgt manuskriptforfatter – bl.a. for Susanne Bier. Hans professionalisme spores altid, men ikke altid hans særlige signatur. Dog, i mindst to film, Anders Kragh-Jacobsens ikke helt vellykkede ”Skagerrak” (2003) og Jannik Johansens urimeligt upåagtede ”Rembrandt” (2003) fornemmes strejfet af den metafysik, der er åbenlyst til stede i Anders Thomas Jensens egne film:

Således fabulerer den grotesk charmerende ”Adams Æbler” (2005) over Job-digtet i Det Gamle Testamente, mens den nye lægger beslag på myten om Abrahams ofring af Isak.

Mellem brødre

Og der ofres minsandten en del sønner i den film, foruden dyreofringer. Samtidig er den en rablende absurd satire over Darwins udviklingslære. Det kræver en nærmere forklaring:

Fra de dødes rige får to sønner, Gabriel (David Denic), intellektuel som en ugle, og Elias (Mads Mikkelsen), konstant onanerende – en flaskepost i form af en video, hvor den afdøde far røber ikke at være deres biologiske ophav. Det sætter de sig for at opsøge – på øens Ork, hvor ingen orker noget og alt er gået i stå og i forfald. De ankommer og møder tre halvbrødre, som ikke vil vide af dem.

Alle fem drenge, den stangliderlige Gregor (Nikolaj Lie Kaas), Josef (Nicolas Bro), der gnasker ost som en forædt mus, og den bissede Franz (Søren Malling) – alle fem har de, hvor forskellige de end er, ét fælles ræk: hareskår. Deres far er død for længst og har efterladt dem i en uhumsk ruin af et nedlagt sanatorium – som en kulisse i en dystopisk science fiction-film, hvad denne film faktisk også er ved at handle om degeneration. Grinagtigt politisk ukorrekt.

De tre modtager de to tilrejsende særdeles uvenligt, og der udfoldes en del vold i vittigste slapstick-stil.

Stedet rummer også en del dyr af forskellige arter, og efterhånden som Gabriel og Elias vinder indpas, åbenbares der en vis affinitet mellem drengene og dyrene, idet den splittergale far har eksperimenteret med sæd og inseminationer. Mere skal ikke røbes – kun at den hele film er grotesk underholdende og uforudsigelig, og at også Ole Thestrup og Bodil Jørgensen velvilligt og kraftigt bidrager til absurditeterne, mens så gode folk som Lisbeth Dahl, Kirsten Lehfeldt og Birthe Neumann glimrer på sidelinjen.

Udflippede eksistenser

Anders Thomas Jensen fornægter sig ikke. Som i ”Blinkende Lygter” (2000) og ”Adams Æbler” (2005) har han samlet et hold af skæve, udflippede eksistenser, isoleret dem og med et varmt blik mikroskoperet deres typer og relationer – nysgerrigt, uden mindste misantropi, hvor kiksede de end er. Med enkelte udskiftninger går de samme skuespillere igen og inkarnerer samme typer: Også her praktiserer Mads Mikkelsen sin stakato-diktion og kategorisk bagvendte logik, mens Nicolas Bro igen docerer sine pseudovidenskabelige, snørklede refleksioner, som om de er indlysende for enhver.

Eneste indvending: Undervejs kan replikkerne – især Mads Mikkelsens – være svære at opfatte. Men ellers er ”Mænd og høns” en herligt syret, afsindig historie, gennemstrømmet af anarkistisk humor. Så, Anders Thomas Jensen: Velkommen tilbage på lærredet!

Læs også det store interview med Anders Thomas Jensen i Premium.

 »Det er bare ikke nemt at finde ud af at være menneske«

Anmeldelse af All Inclusive

24-12-2014: Komedie: Hella Joofs syvende spillefilm er skuespillerindernes film. Læs artikel

Anmeldelse af Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage

06-02-2014: Der er kommet nye kræfter til, nogle af dem gode. Men Far til fire-konceptet burde have overskredet sidste salgsdato for længst. Læs artikel

Anmeldelse: Over gaden under vandet

22-10-2009: Charlotte Sieling spillefilmsdebuterer med en bittersød, velspillet tragikomedie, der ikke nødvendigvis kun handler om den kreative klasses luksusproblemer. Læs artikel

Anmeldelse af Mennesker bliver spist

25-02-2015: Erik Clausens karakter bliver kuk-kuk af demens, men kærligheden består. Det er ret rørende. Men man må sluge, at hans filmsprog er irret til. Læs artikel

Anmeldelse af Fuglejagten

11-06-2012: Balancerende et usikkert sted mellem komedie og realisme formår instruktøren Christian Dyekjær ikke at få gjort en vedkommende film ud af ”Fuglejagten”. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...