Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Love, Rosie | film.guide.dk

Forklædt som skæbnefortælling

Ingen risikerer at blive rørt af Christian Ditters sukkersøde, fortænkte romance ”Love, Rosie”.

Romantisk komedie
Love, Rosie

Tyskland og England, 2014

Instruktion: Christian Ditter

1 time og 42 minutter

Premiere i 27 biografer


Rosie (dådyrøjede Lily Collins) og Alex (Sam Claflin fra ”Hunger Games”-filmene) har været uadskillelige siden barndommen. Den slags historier, om at den voksne, modne og seksuelle kærlighed allerede skulle spire så tidligt, elsker den romantiske filmgenre. Det er som om, at det skulle give en romance et ekstra lag af gyldighed eller betydning, at den er blevet søsat så tidligt.

At der måske er mere end platoniske følelser mellem de to, afsløres i en af de indledende scener, hvor de to til Rosies 18-års fødselsdag begynder at storsnave, lige inden Rosie falder ned fra en barstol og må køres til udpumpning. Næste morgen har hun ingen erindring om nattens hændelser, men Alex tolker det som om, hun nok husker kysset, men ikke vil vide af det, og begraver derfor, hvad han måtte have af tiltrækning mod sin kønne veninde.

I stedet kaster han sig over den lokale babe, Bethany (den meget lidt talentfulde Suki Waterhouse), og Rosie lader sig føre til skoleballet af den lokale he-man, Greg. Mens Alex bare mister sin mødom, så bliver Rosie gravid, og med ét skylles alle planerne om at gå på hotellederuddannelse i Boston ud med badevandet. Alex tager afsted solo, inden Rosie får ham informeret om sine ulykkelige omstændigheder, og pludselig virker det forkert at fortælle, at hun er blevet mor.

Tyske Christian Ditter har tidligere instrueret børnefilm, og hans meget bastante tag på ungdomsgenren lader sig ikke skjule. Han virker tydeligt inspireret af Lone Scherfigs meget vellykkede filmatisering af David Nicholls bestseller ”Samme dag, næste år”, men formår slet ikke at give sin historie, der også er  romanbaseret (på Cecelia Aherns ”Hvor regnbuen ender”), samme format. Til fælles har de to kærlighedshistorier, at de udfolder sig over tid, men Ditter kludrer rundt, når han skal sandsynliggøre, at Rosie og Alex aldrig er parat til at møde hinanden, der hvor vi alle ved, at de vil ende. På grund af skæbnen, som filmen vil bilde os ind. Mere nøjagtigt er det nok på grund af eklatant mangel på opfindsomhed.

Lily Collins og Sam Claflin udfylder rollerne som de skal, selvom det unægtelig er kedeligt med den meget formulariske rollefordeling mellem den kønne, pligtopfyldende pige, og den ambitiøse unge mand. Værre står det til med de personer, der flankerer dem. Særligt har Tamsin Egerton som Alex’ amerikanske kæreste Sally og Christian Cooke som Greg ikke meget at rive i, og de må begge tage til takke med at være reduceret til papirtynde karikaturer på virkelige mennesker.

Ungdomsromantikken har forhåbentlig bedre kår anderswo.

Anmeldelse af Om heste og mænd

19-06-2014: Komedie: Absurditeterne er i højsædet i fænomenal islandsk debutfilm. Læs artikel

Anmeldelse af About Time

10-10-2013: Richard Curtis kan om nogen kombinere det morsomme og det romantiske, men i ”About Time” er selv det ikke nok. Læs artikel

Anmeldelse af I Give It A Year

11-04-2013: Påklistrede biroller er alene redskaber for komik i film uden sammenhængskraft. Man kan til nøds give den halvanden time af sit liv. Læs artikel

Anmeldelse af The Second Best Exotic Marigold Hotel

18-03-2015: Trods et fint hold af skuespillere lever historie nummer to om det eksotiske Marigold Hotel ikke op til forgængeren. Læs artikel

Anmeldelse: The Best Exotic Marigold Hotel

22-03-2012: En livsbekræftende film om den tredje alder er et charmerende bekendtskab. Den efterlader én med ønsket om, at de mange fornemme skuespillere ikke lader sig pensionere lige foreløbig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...