Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Familien Miller… Langt over grænsen | film.guide.dk

Familien man aldrig har drømt om

Velfungerende replikker og solidt type cast løfter denne amerikanske komedie til mere end en middelmådig skabelon.

KOMEDIE
FAMILIEN MILLER… LANGT OVER GRÆNSEN
USA 2013
Instruktion: Rawson Marshall Thurber
1 time og 50 minutter
Premiere torsdag i biografer landet over
 

Der er intet hverken genialt eller banebrydende opfindsomt over Rawson Marshall Thurbers (manden bag komediehittet “Dodgeball” fra 2004) “Familien Miller… Langt over grænsen”.

Men mindre kan også gøre det, ikke mindst når man tager de ofte pinagtige resultater af Hollywoods til tider katastrofale komediefabrik i betragtning.

Set i det lys fungerer “Familien Miller” ganske udmærket og formår mere end et par gange at være ægte morsom. David Clark (Jason Sudeikis) er fint tilfreds med sit omkostningsfri liv som potpusher i Denver. Han har rigtig regnet den ud. Ingen bånd binder ham, og det tætteste, han kommer på nære venner, er hans livstrætte strippernabo Rose (Jennifer Aniston) og den tilsyneladende lidt tilbagestående knægt Kenny (Will Poulter).

Skræmmende ikke-valg

Men da David en dag får frarøvet hele sit hashlager og alle sine penge, får han problemer med sin skingrende vanvittige leverandør, Brad (Ed Helms), der stiller ham et skræmmende ikke-valg: For at undgå at blive slået ihjel skal David hente “halvanden smule” hash i Mexico og fragte det sikkert over grænsen.

Men hvordan skal en mand, der ligner en narkosmugler på en prik, komme uset over grænsen med en bil fuld af narko? Selvfølgelig ved at agere familie, ræsonnerer David, der allierer sig med Rose, Kenny og den hjemløse gadetøs Casey (Emma Roberts) og pludselig har den familie, han aldrig har ønsket sig.

Dømt til at gå galt

Det er selvsagt dømt til at gå galt, og “Familien Miller” excellerer i pinagtigheder, der bl.a. involverer incestlignende tungekys og et drabeligt edderkoppebid på Kennys testikler.

Men takket være et til tider decideret sjovt manuskript og Jason Sudeikis i topform kommer filmen i mål som andet end den metervareunderholdning, man kunne forledes til at tage den for at være.

Anmeldelse af De satans chefer 2

25-12-2014: En alt for lidt sjov komedie om mænd, der opfører sig, som om de lige havde smidt sutten. Læs artikel

Anmeldelse af Tømmermænd tur-retur

30-05-2013: Det er en tilsnigelse overhovedet at kalde sidste omgang i ”Tømmermænd”-trilogien en komedie. Læs artikel

Anmeldelse: De satans chefer

25-08-2011: Magelig halvkomedie om infame chefer og indebrændte medarbejdere. Læs artikel

Anmeldelse: Mød min "måske" kone

24-02-2011: Sjældent har en tropeferie set så rædselsfuld ud. Læs artikel

Anmeldelse: Baby Surprise

26-08-2010: Romantisk sæd(e)komedie for voksne sætter sig mellem to stole. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...