Anmeldelse: Mød min "måske" kone

Komedie

Mød min ”måske” kone (Just Go With It)

USA, 2011

Instruktion: Dennis Dugan

1 time 56 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Engang havde Danny (Adam Sandler) et ordentligt skaft af en næse og en uregerlig afro-frisure og var lige ved at blive gift, men fik i stedet sit hjerte knust af sin utro drømmekvinde.

Klogere af skade - samt en nasaloperation og en tiltrængt klipning rigere - insisterer Danny, der nu er succesfuld plastikkirurg, på aldrig at lade kvinderne komme for tæt på, hvorfor han altid scorer sine one night stands med den for længst forældede vielsesring på fingeren.

Damerne tror, at han er gift, og Danny kan snige sig bort uden at have fået følelserne i klemme. Smart.

Facaden krakelerer

Det går godt, indtil det går galt. For den evige ungkarl forelsker sig hovedkulds i en ung og storbarmet skolelærer (Brooklyn Decker), der med lyse lokker og ditto idealer får hans facade til at krakelere.

Og så er den falske vielsesring pludselig et problem, der i den håbløse films logik tvinger Danny ud i et net af løgne, der kommer til at involvere hans assistent Katherine (Jennifer Aniston) i rollen som hans kommende ekskone, hendes syntetisk kunstigt spillende børn som deres fælles og en rejse til Hawaii, hvor galskaben kulminerer.

Latterligt uelegant

”Mød min ”måske” kone” har andet end sin ubehjælpelige danske titel imod sig. Manuskriptet er tvunget, situationskomikken lammes af, at situationerne er håbløst ligegyldige, og filmens uendeligt lange, næsten to timers spilletid gør selv den mest svorne Adam Sandler-fan mat i sokkerne.

Så for os, der ikke er disciple, er det nærmest uudholdeligt. Og det ikke kun, fordi vi selvfølgelig fra begyndelsen ved, hvordan det ender. For forudsigelighed i komedier er der intet galt med, det er vejen til resultatet, der er så latterligt uelegant og krydret med alskens hovsaløsninger for at sparke gang i morskaben. Det blot uden held.