Anmeldelse: Young Adult

Young Adult

USA, 2011

Instruktion: Jason Reitman

1 time 34 min.

Premiere i dag i Dagmar, Empire Bio og Park Bio i København, Kinopalæet i Lyngby, Biocity i Århus og Biffen i Aalborg

Vi har efterhånden i flere uklædelige afskygninger set den maskuline udgave på det store lærred: Den forvoksede drengerøv, der nægter at blive voksen, selv om fødselsattesten røber, at alderen skrider mod de 40 år. Den såkaldte mandebaby har altid været forlenet med en vis form for forståelse. »Boys will be boys« og den slags.

Det er derfor både modigt og ekstremt godt set, at instruktør Jason Reitman og den talentfulde manuskriptforfatter Diablo Cody med ”Young Adult” kaster sig over det kvindelige modstykke - der er mindst ligeså uklædeligt.

Bor i en svinesti

Charlize Theron har igen ladet sit bedårende ydre gennemgå lidt af en transformation - om end ikke så radikal som i tilfældet ”Monster” (2003) - til rollen som Mavis Gary, en semisuccesfuld forfatter, der for længst har forladt hjembyen Mercury til fordel for en tilsyneladende hip tilværelse i den nærliggende storby Minneapolis.

Men succesen er til at overse. Mavis bor alene i en lejlighed, der ligner en svinesti. Fjersynet kører konstant på generisk reality-tv, mens Mavis er gået omkuld i fuldskab fuldt påklædt. Ægteskabet er kuldsejlet, og forlaget har bedt hende skrive den sidste roman i den ungdomsromanserie, som hun har været ghostwriter på.

Hver dag fuger hun de begyndende rynker i ansigtet ud med enorme mængder makeup, men rynkerne vidner ikke om levet liv - kun om spildt liv.

Udstødt særling

Mavis synes dog ikke selv påvirket af sin åbenlyse nedtur, så da hun modtager en mail fra sin gymnasiekæreste, Buddy, med billede af deres nyfødte datter, øjner hun straks en mulighed for at tilbageerobre det, der engang var hendes. Overbevist om at Buddy føler sig fanget med kedelig kone og grim baby og langt hellere vil være sammen med hende, pakker hun sammen, sætter ungdommens mixtape i båndoptageren og drager af sted for at tage affære.

Og det bliver en tåkrummende en af slagsen, for Reitman og Cody tegner et knivskarpt portræt af deres Hello Kitty-klædte antiheltinde; en hovedperson, der er usympatisk og kun i glimt åbner vores forståelse.

Charlize Theron spiller rollen som Mavis til perfektion og gør hende af og til på én gang ynkværdig og sårbar. Tættest kommer vi på Mavis i hendes møde med gymnasienørden, Matt (Patton Oswalt), som Mavis kun kender, fordi han engang blev tævet sønder og sammen for angiveligt at være bøsse.

Den udstødte særling gennemskuer med det samme Mavis og hendes tvivlsomme projekt og er der også til at samle skårene op, når alle illusionerne brister.