Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Hundredefodsrejsen | film.guide.dk

Opdateret Morten Korch

Endnu en film om gastronomi – her et fusionskøkken mellem indisk og fransk, som historien også vil forene i mellemfolkelig forståelse.

Komedie
Hundredefodsrejsen

USA 2014

Instruktion: Lasse Hallström

2 timer og 2 minutter

Premiere over hele landet


Hjemme i Indien får en familie sin restaurant ødelagt af mordbrændere. Mor omkommer i flammerne, og de overlevende emigrerer til London – Heathrow, men kan ikke holde stedet ud på grund af larmen fra fly, flytter videre og grundstøder ved et tilfælde i en lille, intim by i Frankrig.

Den ældste søn, Hassan (Manish Dayal) er af sin mor blevet indviet i det indiske køkkens hemmeligheder og mysterier med diverse krydderier som den mest uvurderlige og mirakuløse skat. Den gemmer han kærligt og omhyggeligt i en skatkiste – filmens smukkeste træk.

I byen ligger der en eksklusiv restaurant dekoreret med en Michelin-stjerne. Den drives af madame Mallory (Helen Mirren, som det altid er en fornøjelse at møde, men her spiller hun med en noget luvslidt rutine). Den stædige og rethaveriske indiske far, Papa (Om Puri) køber – hvor han har pengene fra, ved ingen – en ruin af en krakket restaurant lige overfor og konkurrerer derpå benhårdt på indisk gastronomi, som Hassan står for.

Konflikt og forsoning

Så begynder konflikten, der snart eskalerer og kulminerer i hærværk, hvad der gør madame forhandlingsvenlig. Hun inviterer Hassan over vejen og indenfor som kok – med accelererende succes: De indiske finurligheder sætter bogstaveligt krydderi på menukortet, så vi får en opbyggelig prædiken om gensidig forståelse, tolerance, respekt og fordomsfrihed, og vi er jo alle mennesker, skønt forskellige, men ikke så forskellige, at det gør noget, tværtimod, det fremmer forståelsen.

Og forståelsen vokser i en forelskelse mellem Hassan og den smukke, unge kokkepige (Charlotte Le Bon) hos madam Mirren og mellem hende og Papa, og det er bare så idyllisk som ved en kilde i Provence. Den lange, lige vej, der skiller de to etablissementer og symbolsk Frankrig fra Indien forvandles til en grænse, der slettes. Samvirke mellem nationerne.

En venlig mand

Den svenske instruktør Lasse Hallströms produktion er ujævn og uden originalitet. ”Mit liv som hund” (1985) er en charmerende bagatel den dag i dag, og ”Æblemostreglemenet” (1999) går an, mens eksempelvis ”Casanova” (2005) er aldeles ulidelig. Hallström er en mand af god vilje og vil mennesker det godt, men her forsumper han i rørstrømsk opbyggelighed – trods enkelte vellykkede scener – værre end Morten Korch.

Og så et personligt suk – eller bøvs: Inden for de sidste tre år har jeg anmeldt hele tre film om gastronomi: ”Kokken” (2012), ”Bon Appetit”, ”Mr. Président” (2013) og nu denne. Det er for meget, specielt når man ikke er sulten. Tilmed får vi her – omtrent som i Politikens madanmeldelser – en strøm af flovser om delikat smag, himmelske omeletter og duer i trøffelsovs.

Anmeldelse: En ny chance til Larry Crown

24-12-2011: Heldigvis har Julia Roberts bevaret noget af sin tempererede sødme. Læs artikel

Anmeldelse af Enough Said

26-06-2014: Ualmindeligt velskrevet romantisk komedie har James Gandolfini i en af hans allersidste roller. Det er dog Julia Louis-Dreyfus, der for alvor gør indtryk. Læs artikel

Anmeldelse af Fading Gigolo

08-05-2014: John Turturro er måske nok en falmet gigolo, men hans humor luner som aldrig før. Læs artikel

Anmeldelse af About Last Night

01-05-2014: Havde det dog bare været et engangsknald, så havde ”About Last Night” måske været nemmere at overse. Læs artikel

Anmeldelse af Frances Ha

31-10-2013: Denne særpræget charmerende indiekomedie er en blanding af tidlig Woody Allen og tv-serien ”Girls”. Stærkt anbefalelsesværdig. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...