Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Kraftidioten | film.guide.dk

Anmeldelse af Kraftidioten

Gangsterkomedie: Underfundig norsk gangsterkrimi med Stellan Skarsgård i hovedrollen og den formidable Bruno Ganz som mafiaboss. Men hvem er mon kraftidioten?

Kraftidioten

Norge, 2014

Instruktør: Hans Petter Moland

1 time og 54 minutter

Premiere i dag i en række biografer landet over.


Det sker, at amerikanske film i forteksterne annoncerer skuespillerne In Order of Appearance: ”Efterhånden som de dukker op”. Med sin originaltitel ”In Order of Disappearance” spiller filmen her bevidst og ironisk på den vending og burde have heddet ”Efterhånden som de forsvinder”, for det er, hvad personerne gør i filmen.

”Kraftidioten” er en fjollet titel, for hvem er han?

I hvert fald ikke Nils (Stellan Skarsgård), der kører sneplov i et vinterdækket, sollyst Norge, så skinnende hvidt og uskyldsrent som noget søndagsskolebarn. Han er en måske naiv, men beslutsom, handlekraftig mand uden den store omtanke, hvad der nær koster ham livet, men nogen kraftidiot er han ikke.

Det er til gengæld de narkogangstere, han kommer på kant med, men i så fald burde titlen være i flertal: ”Kraftidioterne”.

En mand ser rødt

Nils har en søn, der dør af en overdosis, og politiet henlægger sagen som endnu et banalt narkodødsfald. Men den hopper Nils ikke på, sønnen var ikke narkoman! Basta! Og som en anden Charles Bronson – ”En mand ser rødt”– ser han dog ikke rødt, men går i sort og tager sagen i egen hånd. Håndfast selvtægt!

Konen render sin vej, hun kan ikke klare hans tavshed og målrettede forehavende, og han bliver til klichéen ”den ensomme hævner”. Og Stellan Skarsgård går til sit blodige håndværk med sit på én gang næsten forstenet tillukkede og dog så sårbare ansigt og likviderer et par håndlangere for narkobaronen Greven – kaldet the Count – en dirrende ondskabsfuld psykopat i ulastelig habit spillet af Pål Sverre Hagen.

Og så er Nils ellers ude i noget, han ikke kan overskue: krig mellem narkogangstere, for Greven tror, at den serbiske mafia står bag hans folks sporløse forsvinden, og likviderer en kraftidiot, der uheldigvis er barnebarn af mafiabossen – Bruno Ganz med en fysiognomi så furet som en slidt lædermappe. Det er et kup, at man har kunnet hyre ham, og det er vidunderligt at møde ham – hver gang!

Som de forsvinder

Uafvendeligt griber samtlige personer til vildere og vildere vold og går totalt i sort, så filmen pendler mellem den hvide sne og de skumle forbrydelser, mellem lys og mørke – mellem ude og inde.

Efterhånden som personerne forsvinder, og der forsvinder mindst en snes med navne som Ronaldo, Jappe og Wingman, indrykkes der dødsannoncer i sort på lærredet – det er morbidt og vittigt og forklaringen på originaltitlen. Politiet fatter ikke et kvæk, og i randen af handlingen opererer et par fårede betjente – en hilsen til de to tumper, Kristiansson og Kvant i Sjöwall og Wahlöös berømte krimiserie.

Som tilfældet var med Hans Petter Molands forrige film, den sort humoristiske ”En ganske rar mand” (2010), der også havde Skarsgård i hovedrollen og manuskript af Kim Fupz Aakeson, er historien her stilsikkert skruet sammen og imprægneret med artistisk letvægtshumor, men uden den forriges trods alt menneskelige tyngde. Her hersker en grinagtig sorgløshed på kanten af kynisme.

Hvem er ”Kraftidioten”?

Men sjovt er det, når de serbiske – og serberne risikerer man jo ikke noget ved at genere – undrer sig højlydt over de skøre nordmænd, der samler hundelorte op af den hvide sne i sorte plasticposer. Ligesom der med et skævt grin satiriseres over nordisk velfærd: Den kan kun opstå i kolde og bundfrosne lande, under varmere himmelstrøg har man ikke brug for den, her griber man bare ud efter en banan, hvad skal man så med velfærd?

Heller ikke demokratiet og socialdemokraterne slipper: Nils har en irriterende nabo, der floskelfyldt missionerer for begge dele.

En værre komedie! Men har man i sommervarmen brug for en tur i sneen og i feriehyggen for kriller fra narkoforbrydere, er ”Kraftidioten” lige sagen – den besynderlige titel til trods.

Anmeldelse: En ganske rar mand

02-09-2010: Hovedpersonen i ”En ganske rar mand” løslades efter 12 års fængsel for mord og prøver at skabe sig en ny tilværelse. Stellan Skarsgaard er helt suveræn som Ulrik, nølende, famlende og fortabt, træt og tavs, men beslutsom, når det skal være. Læs artikel

Anmeldelse af Kys mig, for fanden

07-05-2015: Den 17-årige Tale er forelsket i teatret. Men skuespilleriet får en rival, da en dreng træder op på scenen til hende. Læs artikel

Anmeldelse af Mod naturen

25-03-2015: Nordmanden Ole Giæver har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i en lun film om en mand i krise. Han løber rundt i fjeldet med bar røv og blotlægger bogstaveligt talt et moderne menneskes banale udfordringer. Læs artikel

Anmeldelse: Hjem til jul

18-11-2011: En sød før-julegave fra nordmanden Bent Hamer. Læs artikel

Anmeldelse: Noget i luften

09-11-2011: Person-instruktionen i ny letbenet dansk komdie er helt til rotterne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...