Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Birdman | film.guide.dk

Hvad vi taler om, når vi taler om film

Dramakomedie: Er det en fugl, er det et fly, nej, det er en film. ”Birdman” er fløjet direkte ind i anmelderens hjerte.

Birdman
USA, 2014

Instruktion: Alejandro G. Iñárritu

1 time og 59 minutter

Premiere den 22. januar i 40 danske biografer


Der er ingen tvivl om, at Alejandro G. Iñárritus ”Birdman” lander direkte på listen over filmiske mesterværker fra det nye årtusinde. Den mexicanske instruktør, der også stod bag ”Babel” og ”Biutiful”, for ikke at glemme ”Love is a Bitch”, har lavet endnu en begavet og eksistensfinurlig snurretop af en film, der spinder kreativt guld i fulde to timer. Ja, faktisk giver den dig alt, hvad du kan drømme om, hvis du er ægte filmelsker.

Og det på trods af at den har teaterscenen som sin vigtigste location og opsætningen af et stykke som motor for fortællingen.

Keaton ligner en kalkun

Michael Keaton spiller den afdankede skuespiller Riggan Thomson, der forsøger at få karrieren på skinner igen. I dag og med egne ord ligner han en kalkun med leukæmi. Han har små øer af tjavset hår på hovedet, et patetisk frynset overskæg og en aldersslap krop. Der er altså langt til det potente superheltekorpus, han kunne fremvise, da han for mere end 20 år siden blev superstjerne i sit kropsnære heltekostume og lagde verden for sine fødder.

Riggan var nemlig i flere år bedst kendt som Birdman, og den rolle har (for)fulgt ham lige siden. Faktisk er den blevet så integreret en del af hans persona, at han hører den fiktive karakters stemme i sit hoved, han skændes med Birdman, og til tider har han også fjerfigurens overnaturlige kræfter, der giver ham mulighed for at få ting til at bevæge sig og flyve gennem lokalet alene ved tankens kraft.

Det er i hvert fald, hvad vi, biografpublikummet, ser. Men hvad der er opdigtet som Riggans ønsketænkning, og hvad der er de andre filmiske karakterers virkelighed, ved vi ikke.

Originaliteter ligger i lag

Sammenblandingen af realisme og magisk realisme får filmen til at vibrere elektrisk og er en af de ting, som gør filmen så original. Noget andet er den tilsyneladende mangel på klip i filmen; der er stort set intet åbenlyst spring i indspilningen. Vi er dermed med på en lang, kontinuerlig rutsjebanetur. Det føles simpelthen som et langt stykke uredigeret levet liv, vi får adgang til. Wow. Og så er der musikken, en jazzet trommescore, der optræder både inden for og uden for diegesen, der giver hele filmen en rytmisk hjertelyd; et beat, der fortryller. Fik jeg nævnt, at der strømmer herlig sort humor ud af filmens porer?

Der gemmer sig naturligvis også en alvorstung virkelighed bag hovedpersonens forsøg på at finde og holde balancen på de skrå brædder, når nu det tilsyneladende ikke er lykkedes i livet og på det store lærred.

Riggan har sat alt ind på at opsætte et teaterstykke på Broadway. Han har selv skrevet Raymond Carver-novellesamlingen ”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” om til et teatermanuskript, han spiller selv hovedrollen, og han instruerer. Hans bedste ven producerer (Zach Galifianakis), hans datter (Emma Stone), der lige er kommet gennem et narkoafvænningsophold, er ansat som hans personlige assistent og hans kæreste (Andrea Riseborough) er på rollelisten. Det er hele Riggans liv, der sættes i scene her. Men da en af skuespillerne rammes af et uheld, må Riggan i hu hej ansætte en ny, og det er den populære og selvbevidste Mike Shiner (Edward Norton), der hurtigt viser sig at være en lidt for stor mundfuld for Riggan.

”Birdman” indskriver sig i en tradition for selvrefleksive film-film, der beskæftiger sig med branchens udfordringer og snubletråde, ligesom også flere af Robert Altmans værker gjorde det. Og der er en stærk forbindelse mellem Iñárritu og Altman her, ikke bare fordi Raymond Carver spiller en rolle (Altmans ”Short Cuts” fra 1993 var en filmatisering af en Carver-novellesamling), men også fordi Birdman minder om Altmans sidste film, ”A Praire Home Companion”, der foregik på et teater, og som var en flydende afsøgning af et helt ensembles patchwork-liv på scenen såvel som bag tæppet.

Toolbox - Youtube - Birdman trailer

”Birdman” har nok Riggan i fokus, men de andre karakterer får også stor plads til at udfolde sig. Hermed ligger et anseligt ansvar på de medvirkende skuespillere, der for nogles vedkommende kommer til at kopiere forestillingen om deres eget private arbejdsliv. Sådan er det i allerhøjeste grad for Michael Keaton, fordi det så nemt kunne tolkes således, at Riggan-rollen er kalkeret over Keatons eget liv. Han spillede selv en tegneseriehelt for over 20 år siden. Det var i henholdsvis 1989 og 1992, hvor han personificerede Batman i Tim Burtons to film. Keaton har groft sagt ikke gjort sig synderligt bemærket siden.

Men det er mere vores trang til at fortælle livshistorier på hollywoodsk, der fremmaner denne historie, for selv afviser Keaton, at det har noget på sig. Af den grund er det en næsten endnu mere modig præstation, han giver. Og det lægger et ekstra lag til den legesyge og begavede film-film, som er fløjet direkte ind i mit hjerte.

Anmeldelse af St. Vincent

30-04-2015: Et fantastisk cast gør denne ultratraditionelle film overraskende rørende og morsom. Læs artikel

Anmeldelse af Enough Said

26-06-2014: Ualmindeligt velskrevet romantisk komedie har James Gandolfini i en af hans allersidste roller. Det er dog Julia Louis-Dreyfus, der for alvor gør indtryk. Læs artikel

Anmeldelse af Prince Avalanche

13-12-2013: Genindspilning af islandsk film får særligt liv af Paul Rudds, der spiller op mod machoidealer, der er atypiske for ham. Læs artikel

Anmeldelse af Moonrise Kingdom

13-09-2012: En anderledes film om to halvvoksne børns flugt ud i et paradisisk vildnis med de voksne i hælene, mens en gammel orden vakler faretruende. Læs artikel

Anmeldelse af Bernie

06-09-2012: Usædvanligt veloplagt og formeksperimenterende tragikomik fra Richard Linklater. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...