Feen

Komedie

Feen

Frankrig, 2011

(Originaltitel: La fée)

Instruktion: Domenique Abel, Fiona Gordon og Bruno Romy

1 time 31 min.

Premiere i dag i Gloria, København

Det her er ikke en film, men en samling løst sammenknyttede påhit eller episoder.

Handling er der ikke meget af: Han er ret flegmatisk for ikke at sige fåret og nattevagt på et hotel. Her arriverer der en fe, som ikke har meget fe over sig. Hun er nærmest lidt afrakket, men tilstår ham tre ønsker.

De to får han ikke meget ud af, og det tredje blæser i vinden. Men de bliver kærester og står pludseligt med en lille søn. Så sker der både det ene og det andet og det tredje, men det er anstrengt og fjollet, pinagtigt og kedsommeligt. Især trækkes et par klodset koreograferede dansenumre ud i det uendelige og ulidelige.

Dansk pendant

Stilleje er en slags forsinket spex, der kommer af spektakel og var en art teater, som opstod i Sverige og Finland for snart 60 år siden. Det er en blanding af dialog, sang og dans og parodi, satire og absurditet.

Herhjemme blev genren dyrket med et vist artisteri af den både i sam- og eftertid oversete Kirsten Stenbæk (1922-94, Regner Grastens mor). Dels iscenesatte hun et par studenterrevyer, dels og især lavede hun enkelte kort- og spillefilm som ”Fantasterne” (1967), ”Den gale dansker” (1969) og ”Lenin, din gavtyv” (1972).

Hun var langt bedre, mere kreativ, anarkistisk og stilsikker end holdet bag ”Feen”, der bare er gumpetung, træls og idiotisk trods et par pudsigheder, som dog forspildes i iver efter bifald.

Holdet er hele tre, der også spiller hovedrollerne og har to andre film bag sig. De siges at være succeser. Det tror jeg ikke på, før jeg ser dem, og det jeg gider ikke - ikke efter denne tortur.