Hannah Montana flytter på landet

Komedie Hannah Montana - Filmen

USA, 2009

Instruktion: Peter Chelsom

1 time 42 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Hysteri. Skrig, skrål og popstar-gudinde-dyrkelse. Sådan indledes filmen. Når Hannah Montana går på scenen, går fansene amok. Ikke at Hannah nu nyder en særlig stor sangstemme, men stor nok til, at fans på film og i virkeligheden er hysterisk godt tilfredse.

For andre svarer det lidt til at spise candyfloss. Det ser på sin vis indbydende ud, men pif-paf-puf forsvinder det i munden og efterlader en klistret fornemmelse.

Fænomenet

Historien er kendt til hudløshed af alle tweens (8-13-årige), der følger Disney Channels sitcom, ”Hannah Montana”. Herhjemme er der ca. 100.000 seere, i USA har den fem millioner seere og er den mest populære ungdomsserie pt. med et voldsomt Disney merchandise-univers til følge.

For dem uden børn følger forklaring her:

Hannah Montana er en amerikansk sangstjerne. Bag den tjekkede facade og en blond paryk, gemmer der sig en hel almindelig brunhåret skolepige på 15 år, som hedder Miley Stewart (Miley Cyrus). Ingen må kende hendes dobbelte identitet, for på den måde kan hun bevare »Det bedste af to verdener« - som et af Hannahs hovednumre hedder.

I filmen er berømmelsen ved at få overtaget over Miley og hendes manerer. Far Stewart (Billy Ray Cyrus, ham med ”Achy Breaky Heart”) må hive en modstræbende Miley tilbage til rødderne i Tennessee med et par forudsigelige forelskelser og forviklinger til følge. Komedien med de mange fritfalds-sekvenser er usjov, og en kvindekamp i en skoforretning mellem Tyra Banks og Hannah Montana direkte pinlig. Griner man, skyldes det de jubelråb, som de poder, der har hevet én med i biografen, udbryder prompte.

Men man skal være en umanerligt hårdhjertet slyngel, hvis man ikke lader sig charmere bare en anelse af Hannah Montana. At det er far og datter i virkeligheden, der står bag karaktererne, giver desuden en vis ømhed i scenerne mellem de to.

Hykleri

Amerikanere elsker pr. definition at løfte pegefingre, og derfor er der masser af morale.

Berømmelsen må ikke få overtaget, man skal være ærlig, og man skal huske sin mormors fødselsdag. Disney kan ikke dy sig, der skal jo tjenes millioner af dollars på fænomenet, så en hyklerisk afslutning hviner til tonerne af Hannah Montanas afslutningskoncert.