You Don´t Mess With the Zohan

YOU DON'T MESS WITH THE ZOHAN

USA 2008

Instruktion: Dennis Dugan

1 time, 50 minutter

Han hedder Zohan. Hvorfor er ikke til at sige, men det gør han altså. Måske fordi han er israelsk elitesoldat og bekæmper palæstinensiske gede-avlere. Men han er nu snarere en dalrende spradebasse, som er til glamour og fistrer rundt på en strand uden en trevl mellem fnisende, fade bikini-piger. Godt nok ser vi ham kun bagfra, måske fordi han forfra ikke har megen glans, skønt en stor del af filmen går med at påstå det, Måske derfor navnet, som synes afledt af det hebraiske ”zohar”, der betyder glans og herlighed.

Han drømmer om en strålende karriere, der skal gøre ham til (dame)frisør. Det bliver han og stimulerer ældre damer med akrobatiske seksuelle ydelser, så de hujer højt og bliver helt rundtossede. Det er ret åndssvagt at glo på og tager lang tid, for alle damerne vil onduleres med sæd og shampoo! Noget af en kvindefjendsk opvisning.

Talentet mangler

Zohan spilles af Adam Sandler, som trækker store veksler på et komisk talent, han ikke har.

Det har til gengæld John Turturro, der spiller hans modpart, en kolerisk palæstinensisk partisan ved navn The Phantom, der betyder drømmesyn. Han er lige så forslugen på kvinder som Zohan. Foruden om dem drømmer også The Phantom om en strålende karriere – som skotøjshandler.

Hvordan det går, kan man selv se efter, hvis man gider.

Filmen har et budskab: Fred i vort tid – mellem palæstinensere og israelere, mellem arabere og amerikanere. Freden skabes af fodtøj og hårtørrere. Handlingen rummer vittige påfund og absurd komiske situationer, som når The Phantoms venner ringer til Hizbollah og får telefonsvareren