Jeg er egentlig en stor Woody Allen fan. Annie Hall er en af de bedste komedier nogensinde. Manhattan, Broadway Danny Rose, Store og små synder, Bullets over Broadway, Zelig og senest Vicky, Christina Barcelona. Jeg nyder, at se hans film. Morskaben, ham selv – selvom jeg relativt tit hører, at hans egen medvirken er årsag til, at nogen ikke kan holde det ud – alt det, der gør en Woody Allen film til en Woody Allen film.
De senere år har han i større grad skrevet sig selv ud. Der er naturligvis bare en anden, der spiller ham. En anden mand får hans replikker, hans gestik, står for den traditionelle voice over med mere – men han er ikke selv med mere. Han er blevet for gammel, siger han selv. 74 år. Det er imponerende, at han stort set stadig laver en film om året.
Stjernerne flokkes om ham, de vil alle sammen prøve at være med i en Woody-film. Denne gang er det et mageløst cast med den skønne Naomi Watts, Josh Brolin, Anthony Hopkins og Antonio Banderas.
Woody har det store privilegium, at han kan skrive direkte til de her dygtige folk, så replikker og jokes falder på klokken hver gang. Præcist, timet, godt.
Det er ikke de mange, lune grin, der er problemet i filmen ”You Will Meet a Tall Dark Stranger”, det er historien.
Kort fortalt er det en masse mennesker i livskrise, der alle sammen tager de forkerte valg. En bliver skilt og gifter sig med en 50 år yngre kone. En anden går til en fup-clairevoyant (sjov redundans), og tror på alt, som hun får at vide. En tredje vil skilles, da hun er forelsket i sin chef, men han vil ikke have hende.
Det er Woody, når det er mest normalt. En masse snakkende mennesker, som alle sammen kæmper lidt med livets forunderlighed.
Men det er så også det. Historierne hopper frejdigt rundt mellem hinanden, og Woody bruger sit vanlige træk, når det er blevet lidt for svært, at hitte ud af det hele: En eller anden ringer til en af hovedpersonerne, og opklarer alle gåderne for os. Fortæller alt det, som der skal til, for at historien til at gå op.
Man har det godt sammen med de gode skuespillere, men filmen har slet ikke den charme og pirrende varme, som Vicky, Christina Barcelona – og et originalt element i forhold til tidligere Woody-film bliver vi ikke trakteret med.
Woody er i øvrigt allerede i fuld gang med sin næste film, Midnight in Paris. Jeg glæder mig til at se den, selvom denne her aktuelle er for let – man skal nok se hans film som en del af en lang, flot karriere, og ikke som enkelt-film. Dertil er for mange af dem lavet alt for hurtigt, og uden det gennemsyrende, originale plot, som han kan levere.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



