Det' Indviklet

Komedie

Det' Indviklet

USA, 2009

Instruktion: Nancy Meyers

2 timer

Premiere i dag i 40 biografer landet over

Når Oscar-uddelingen den 7. marts løber af stablen, er det med to garvede komikere i værtsrollen. Den ene har prøvet det før, den anden er nybegynder. Steve Martin og Alec Baldwin. De er også det mandlige makkerpar i ”Det' indviklet”, hvor Meryl Streep er det kvindelige omdrejningspunkt.

Hun spiller den midaldrende Jane Adler, der har levet alene siden hendes mand Jake (Baldwin) forlod hende 10 år tidligere til fordel for en yngre model. Han siger selv, at han er en omvandrende kliché, og det bekræfter Janes veninder hende i, at dét er han.

Nu flytter hendes sidste barn af tre hjemmefra, og hun skal indstille sig på et liv solo i et stort hus. Men hun når næsten ikke at tænke ordet alene færdigt, før hun har indledt en affære med en mand - sin eksmand.

Desuden møder hun også pludselig den søde arkitekt Adam (Martin), og den ellers så korrekte Jane ender i en temmelig rodet affære.

Det er indviklet. I hvert fald for hovedpersonerne, men det er nu temmelig lige til for publikum.

Det er en romantisk komedie for et lidt ældre segment end dem, der normalt bliver tilgodeset i og af genren, og man skal da absolut tage hatten af for, at instruktøren Nancy Meyers har mod på at gå imod den aldersdiskrimination eller ungdomsfascisme, der styrer Hollywood og den amerikanske popkultur.

Men at skifte nogen og 20-årige ud med nogen og 50-årige er slet ikke kunsten. Det er tværtimod at skrive en vedkommende og humoristisk historie, og det er der ikke meget af i ”Det' indviklet”.

Lange to timer

I filmens lange to timer er det eneste, der virkelig er på spil, om Streep vælger Baldwin eller Martin. Streep er sød som den sprudlende, på grænsen til det neurotiske, kvinde, der finder ud af, at sex slet ikke behøver at være et overstået kapitel, selvom man er gået i overgangsalderen (overraskelse, anyone?).

Klippen Baldwin spiller sin rolle som den charmerende, men selvovervurderende eksmand med overbevisning, og Steve Martin har få og heldigvis nedtonede scener, hvor han fremviser et glimt af sit humoristiske talent.

Ingen film uden de tre. Deres samarbejde kan der sikkert komme et par jokes ud af i L.A.'s Kodak Theatre til Oscar-uddelingen. Men det ville have været en del bedre, hvis man ikke skulle vente til marts med at grine højt.