Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Big Eyes | film.guide.dk

Anmeldelse af Big Eyes

Tim Burtons biografiske film om kunstneren Margaret Keane og hendes svindlermand er underholdende, men uden aura.

Drama
Big Eyes

USA, 2014

Instruktion: Tim Burton

1 time og 44 minutter

Premiere i 27 danske biografer


Film om kunstnere bliver sjældent store kunstværker i sig selv. Man kan med gru tænke på ”Goya’s Ghost” (2006) og med væmmelse på ”Modigliani” (2004).

Bedre film om den kreative ener, hvor fokus dog ligger mest på mennesket eller tiden, er Ed Harris’ ”Pollock” (2000) og Mike Leighs ”Mr. Turner”.

Endelig er der enkelte, der får filmens verden til at smelte sammen med kunstens og kunstnerens – Peter Greenaways formidable ”Nightwatching”(2007) om Rembrandt er et eksempel.

Tim Burtons ”Big Eyes” placerer sig i den store, flommede, men velmenende midterkategori. Han fortæller med overraskende og ukarakteristisk lidt stil-prægnans om Margaret Keane, der maler børn med uhyggeligt store øjne, men som ikke bliver anerkendt for sine kitchede talenter. Hendes mand tager nemlig æren for hendes værker.

Monsterbørn som kunst

Filmen er baseret på den sande historie om charlatanen Walter Keane, der solgte sig selv og løgnehistorier om ”sin” kunst til hele verden. Han blev millionær på sit svindelnummer.

Korthuset bryder dog sammen, da Margaret får nok af den efterhånden utilregnelige megaloman.

Amy Adams og Christoph Waltz spiller Keaneparret. De er hver især skuespillere af højeste karat, men her er det Adams, der giver den mest troværdige præstation som den hitchcockske, offer-blonde skønhed. Waltz giver derimod sin rolle klovnekarakter, grænsende til det overspillede.

Til tider er man helt overbevist om, at Keane havde en uimodståelig charme, der gjorde ham i stand til at sælge sand i Sahara og storøjede monsterbørn som kunst. Andre gange er han så manisk smilende og speedet, at man knap kan forstå, at der selv i filmens univers er nogle, der hopper på hans limpind. Men vi befinder os selvfølgelig i opløbet til en Andy Warhol-poppet tid, hvor reproduktion og salget bliver det, der i sig selv får en slags kunstnerisk værdi. Den tyske filosof Walter Benjamin havde forudset, hvordan sjælen eller auraen, som han talte om, kunne forsvinde fra et kunstværk i ”den tekniske reproducerbarheds tidsalder”. Hans fremskridtsmisantropiske essay udkom i 1936.

En Keane på væggen

Keane tjener penge i 1950’erne på at promovere generiske malerier som stor kunst (uden at de er det), og senere ved at sælge plakater af malerierne. Ja, selv reproduktioner af reproduktioner kan han tjene penge på. Det handler for køberen om at være med, at kunne sige, at man har en Keane hængende. Ikke om at dyrke kunstværket for sig selv. Men selve kunstdiskussionen er Burton ikke synderligt interesseret i.

”Big Eyes” en underholdende svindlerkomedie, men den mangler de originale penselstrøg, der giver filmen kunstværkets aura.

Anmeldelse af Lovelace

20-11-2013: Biografi: Der er mere end hendes legendariske oralsex-evner i historien om pornoikonet Linda Lovelace. Læs artikel

Anmeldelse af Selma

25-03-2015: Biografisk film: I byen Selma i staten Alabama udkæmpedes de hårdeste kampe for sortes rettigheder i begyndelsen af 1960’erne under præsten Martin Luther Kings karismatiske ledelse. Filmen skildrer højdepunkter i borgerretsbevægelsens – og hans historie. Læs artikel

Anmeldelse af While We’re Young

28-05-2015: Drama: Et sat par i 40’erne vil være unge med de unge og indlader sig med et par i 20’erne. Det tegner lyst, men mørkner snart. Det ældre par flipper ud i krukkeri, og bekendtskabet udarter til jalousi og forbitrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Steppeulven

18-02-2015: Biografisk drama: Filmen om Eik Skaløe har ikke held med at skildre ham indefra og er derfor kun glimtvis bevægende. Læs artikel

Anmeldelse af Serena

27-11-2014: Der er ikke noget at sige til, at ”Serena” har været så lang tid om at finde en distributør. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...