Angelina Jolie topper årets liste over Hollywoods bedst betalte skuespillerinder. Arkivfoto: Matt Sayles/AP.
Angelina Jolie har i løbet af det seneste år indkasseret 143 millioner kroner og topper årets liste.
Størstedelen af hendes indtjening stammer fra filmen ”Wanted”, hvor hun spiller en koldblodig lejemorder, som mestrer at skyde om hjørner med sin pistol. Filmen ”Salt” har dog også bidraget til hendes førsteplads.
Jennifer Aniston indtager med en indtjening på 132 millioner kroner andenpladsen. Aniston, som var gift med Brad Pitt, inden han fandt sammen med Jolie, har især tjent godt på sin rolle i filmen ”Marley & Me” og den kommende film ”The Baster”.
Ifølge Forbes tjener Aniston dog fortsat millioner af kroner for sin rolle i den populære tv-serie ”Venner”, som blandt andet bliver sendt dagligt på TV2.
Meryl Streep er med en indtjening på 127 millioner kroner årets tredje bedst betalte skuespillerinde, og hun har først og fremmest nydt godt af musicalfilmen ”Mamma Mias” succes.
Fjerdepladsen går til Sarah Jessica Parker, som takket være tv-serien og filmen ”Sex and the City” har indkasseret 122 millioner kroner i løbet af det seneste år.
De kvindelige Hollywood-stjerner har dog stadig langt op til deres mandlige kollegaer, idet Harrison Ford ifølge Forbes for eksempel har tjent 343 millioner kroner det seneste år.
Forbes har udarbejdet listen ved at interviewe filmagenter, managere, producere og advokater. Skuespillerindernes indtjening inkluderer honorar for at medvirke i film og tv-serier og indtjening fra salg af parfume og tøj kollektioner.
Læs mere på Forbes.com
De fem bedst betalte skuespillerinder:
Kilde: Forbes.com


