Anmeldelse: Don't Be Afraid of the Dark

Gyser

Don't Be Afraid of the Dark

USA, 2011

Instruktion: Troy Nixey

1 time 39 min.

Premiere i Palads og CinemaxX i København, BioCity i Tåstrup, Kinopalæet i Lyngby, BioCity og CinemaxX i Aarhus, BioCity i Aalborg, BioCity og CinemaxX i Odense og Esbjerg

Et muntert menneske har engang bemærket, at det forbløffende ved mange gyserfilm er, at personerne tilsyneladende aldrig har set gyserfilm.

I så fald ville de eksempelvis vide bedre end at indkøbe et forfaldent gammelt herresæde i New England men snarere gå efter et parcelhus i Hvidovre. Havde de alligevel købt herresædet, ville far og stedmor så i det mindste lytte efter, når den lille datter begyndte at tale om kælderens små kriblende alfemonstre, som kræver føde (helst mælketænder).

De ville nok også vide bedre end at gå alene ned i den mørke kælder, som ellers har været lukket til i årevis. Og de ville i hvert fald nok sørge for at komme væk i en fart, når de fandt ud af, at husets tidligere ejer (og hans lille søn) i sin tid forsvandt sporløst.

Her ser man i prologen hvordan og hvorfor, og det er mildest talt ikke for folk med tandlægeskræk. Men ellers er der nu først og fremmest tale om en flot og effektiv, men også småmunter og genrebevidst stiløvelse.

Vist får den adrenalinen op at køre, mens rædslerne tager til, og man er fint og makabert underholdt. Billed- og lydside er lækre og slagkraftige, og mens stjernerne Guy Pearce og Katie Holmes ikke har meget at lave med de voksne papfigurer, leverer den 11-årige Bailee Madison en forbløffende troværdig præstation som Sally, der begynder at høre hviskende stemmer.

Men ”Don't Be Afraid of the Dark” bliver ikke siddende i kroppen sådan som store gysere gør; dertil er den alligevel for forudsigelig og for tidligt oppe i demonstrativt højt gear.

Mest af alt ligner det et hobbyprojekt, som den mexicanske instruktør Guillermo del Toro har moret sig med at skrive og producere til andre, mens han selv ventede forgæves på at komme til at lave ”Hobbitten”.