Hjemsøgt

Hjemsøgt

USA, 2009

Instruktion: Peter Cornwell

1 time 32 min.

Premiere 12. juni i 8 biografer landet over

Det forladte og hjemsøgte hus er en klassisk kulisse for et godt, gammeldags gys. ”Hjemsøgt” er ingen undtagelse. I Connecticut ligger et gammelt hus med en mystisk fortid og det flytter familien Campbell ind i.

Byen huser det hospital, hvor deres ældste teenagedreng Matt (Kyle Gallner) bliver behandlet for kræft, og han bliver nødt til at være så tæt på sit behandlingssted som muligt. Matt befinder sig mellem liv og død, eller i dødens skyggedal, som det så poesibogs-agtigt beskrives i filmen.

Han er bogstaveligt talt dødssyg, og for at den tragedie ikke skal være nok, så bliver han også jaget af syner af den virkelig væmmelige slags i det nye hus. Det er tilsyneladende hjemsøgt af gamle sjæle, der også er blevet fanget mellem liv og død, og det bliver nu Matts opgave at redde sin familie fra de uhyggelige spøgelser.

Intetsigende chok-perler

Den voldsomt sympatiske Virgina Madsen (”Sideways”) ses i rollen som Matts mor, og hun giver en fornem opvisning som den helt almindelige mor med vasketøjskurven hængende under armen, der kæmper mod både indre og ydre dæmoner. De indre er formet af hendes fornægtelse af, at hun er ved at miste sin søn, samtidig med at hun forsøger at give slip – den sværeste opgave for enhver forældre.

Det er filmens scoop, at den er rodfæstet i en sorghistorie, som gør ondt at være vidne til. På den måde bliver filmen ikke blot en lang række af intetsigende chok-perler på snor, som så mange horrorfilm ellers er. Desuden er der vink til både Hitchcock og film som ”Excorcisten” med sin djævleuddrivelse og ”Ondskabens Hotel” med økse-gennem-dør-scenen, der genbruges. Men det er ikke nok til at gøre ”Hjemsøgt” specielt vellykket som et hele, for den bliver – og det må være en dødssynd for enhver gyser – i længden ret kedelig.

Gysene er ikke store nok, dramaet lidt for fjollet til at tage rigtig seriøst. At lave en virkningsfuld gyser er åbenbart ikke så dødenkelt endda.