Her ses Camille Keaton som Jennifer Hills i gyserfilmen "I Spit on Your Grave" fra 1978.
The Irish Film Classification Office, har stoppet genudgivelsen af en dvd med skrækfilmen "I Spit on Your Grave" fra 1978.
Begrundelsen var, at den indeholdt grov vold mod mennesker.
Instruktøren Meir Zarchi er ikke overrasket over beslutningen.
”Den har siden udgivelsen i 1978 chokeret og forarget publikum,” siger han til BBC.
"I Spit on Your Grave" handler om en ambitiøs kvindelig forfatter, som gentagende gange bliver udsat for gruppevoldtægt, og til sidst dør.
Efter sin død hævner hun sig på de fire gerningsmænd.
Instruktøren mener ikke, at censur-nævnets beslutning vil have nogen konsekvenser.
Det begrunder han med, at alle kan gå ind på en hjemmeside, trykke på en knap og bestille en dvd med ”I Spit On Your Grave” - forbud eller ej.
“Siden internettes fødsel er alle censur-nævn rundt omkring i verden blevet irrelevante,” siger han til BBC.
Meir Zarchi tror faktisk, at det irske forbud blot vil give filmen mere omtale og gøre den mere populær.
Og han siger i den forbindelse tak til censur-nævnet for promovering af filmen.
Ud over dvd-genudgivelsen af "I Spit on Your Grave" er filmen også blevet genindspillet og vil komme i Englands biografer til næste februar, skriver BBC.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



