Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Annabelle | film.guide.dk

Anmeldelse af Annabelle

At dukker er ekstremt uhyggelige, beviser ”The Conjuring”-holdet igen med en ganske effektiv, dæmonisk gyser.

Gyser
Annabelle

USA, 2014

Instruktion: John R. Leonetti

1 time og 38 minutter

Premiere i 16 danske biografer


Produceren og instruktøren James Wan må have fundet den umanerligt uhyggelige dukke fra ”Nattens dæmoner” for god til at pensionere efter bare ét gyserhit. Derfor har John R. Leonetti instrueret en prequel i form af ”Annabelle”, der skal berette, hvordan det hele begyndte for den grumme dukke.

Og det hele indledes ganske uskyldigt i de solrige 1960’ere. Det unge par Mia og John (Annabelle Wallis og Ward Horton) venter sig. Men da naboens datter, der har meldt sig ind i en morderisk kult, pludselig vender tilbage – vi er blevet mere end advaret, da Mia over symaskinen ser et tv-program om Charles Manson – og dræber sine forældre og også bryder ind hos Mia og John, er scenen sat til uhygge galore. Ikke mindst fordi hun straks falder for den porcelænsdukke, som John just har købt til sin hustru.

Dæmonisk uhygge

Herefter begynder det for alvor at gå galt, og den dæmoniske uhygge og de mystiske hændelser intensiveres efter datteren Leahs fødsel. Også selv om den lille familie flytter og forsøger at skille sig af med den klamme dukke. Der er intet at gøre.

”Annabelle” tvinger sit publikum til at gå med på præmissen om, at dukken er ude efter Leahs sjæl, og det er i sig selv en smule problematisk. Læg dertil en masse plothuller. Når det er sagt, disker ”Annabelle”, som sin forgænger, op med effektive, klaustrofobiske gys, og ikke mindst James Kniests billeder, der giver filmen udtryk af at være filmet via overvågningskamera, gør sit til at skræmme livet af publikum.

Anmeldelse af The Quiet Ones

31-10-2014: Kan man bruge videnskaben til at forklare, hvorfor en ung pige føler sig besat af et spøgelse? Uhyggen spredes intelligent i stilfuld gyser. Læs artikel

Anmeldelse af Insidious 2

28-11-2013: ”Insidious 2” er mere uhyggelig end sin forgænger og fungerer, modsat mange andre film i genren, ganske hæderligt. Læs artikel

Anmeldelse: The Woman in Black

08-02-2012: Harry Potter-stjernen Daniel Radcliffe bringer ikke meget magi til lærredet i gotisk gyser. Læs artikel

Anmeldelse: Scream 4

13-04-2011: Genrepastichen fortsætter og er mere sjov end uhyggelig. Læs artikel

Anmeldelse: Red Riding Hood

31-03-2011: En ny Rødhætte-filmatisering ligner skoleteater. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...