Vampyrer og sex hører sammen.
Søren Høy - filmjournalist og blogger på jp.dk - havde ikke noget imod at være en moderne vampyr. Foto: Valdemar Jørgensen.
Christopher Lee anses af mange som den ultimative Dracula. Arkivfoto
Vampyrer huserer i dag blandt de unge, smukke og rige.
Allerede i 1872 skrev Joseph Sheridan La Fanu romanen "Carmilla", der handlede om en kvindelig vampyr, der fandt sine ofre blandt andre kvinder.
Hidtil har man ment at Bram Stoker til sin Dracula-figur var inspireret af den blodtørstige hærfører og prins Vlad Dracula. Men ny forskning peger i anden retning.
Draculas borg i Rumænien. Vampyr eller ej - det er et yndet turistmål for vampyr-fan fra hele verden. Foto: AP
Stephanie Meyers fire bøger - og det ekstra bind - har enorm succes - og det samme glæder de foreløbig tre film i Twillight-sagaen.
Den danske skuespiller Allan Hyde medvirkede i seks episoder som den 2000 år gamle vampyr Goddric i den meget populære amerikanske vampyr-serie "True Blood". Screendump.
At blive bidt i halsen af et par ubehageligt sylespidse tænder og suget tom for blod - for senere at genopstå med et evigt blodtørstigt liv i tilgift - synes ikke ligefrem at være nogen ønskesituation.
Alligevel er det et scenarie, der har fascineret mennesket i århundreder - generation efter generation:
Vampyren, der møder sit ofte viljeløse offer, udnytter det og suger al dets blod til sig for at overleve.
I dag er vampyrgenren mere populær end nogensinde, men rammerne - og indholdet - er unægtelig skiftet.
Væk er den kølige midaldrende greve, der mæsker sig i blod i sit kringlede slot i Transylvanien i ført sin lange sorte kappe.
Nu handler det ofte om unge, smukke og rige vampyrer, der lever - og suger til sig - i miljøer, der ligger tæt på det noget nær hverdagsagtige.
Tv-serier som feks. "True Blood", ”Angel”, ”Blade” ”Blood Ties” ,"Vampire Diaries", "The Gates" og den helt nye zombie-serie "Walking Dead" trækker i mllioner af seere over hele verden - mange af dem kan også ses i Danmark.
SE VIDEO: Trailer til "True Blood"
SE VIDEO: Trailer til "Vampire Desires"
"Twilight"-filmene hører til blandt de seneste års største publikums-magnet i biografen og i fredags så endnu en vampyrfilm - "Let me in" – dagens lys.
SE VIDEO: Trailer til "Let Me In"
På bogfronten udkommer kaskader af vampyr-bøger, og de fleste moderne tv-serier bygger på en bogserie, og det er især i bøgerne, at der spilles på de seksuelle over- og undertoner.
Om den moderne vampyrmyte siger tidligere leder af Filmhøjskolen i Grenå filmjournalisten Søren Høy til kpn.dk:
"Da jeg var barn, var en blodsuger noget af det mest uhyggelige - nu ser man dem til morgen tv. Skræmmebilledet er ændret og en solidt spændt marketingsmuskel fra USA betyder også meget."
I dag, mener Søren Høy, kommer truslen indefra og måske endda fra ens egen familie: "Det der skræmmer i dag, er de ting, der er der, hvor man ellers burde føle sig tryg".
Om vinklingen af de moderne vampyr-skildringer siger han:
"Vinklingen ligger på det sexede, det lækre og samtidig det mystiske - alt sammen det, som den moderne ungdomskultur drages af. Musikere som Marylin Manson og andre dyrker en smule af det okkulte, de klæder sig ud, de tager make up på - alt sammen tabu for 20 år siden.
I dag er det mode, og det er i det univers, at vampyren har det godt. Stram dresskode, anarkistisk, uafhængig, lækker - jeg må indrømme, at jeg gerne tager en tjans som moderne vampyr. "
Vampyren – den levende døde – optog sindene voldsomt i 1700-tallet, og mange af spekulationerne om, hvorvidt der virkelige fandtes vampyrer, foregik i Østeuropa koncentreret i Balkan-landene.
Det vrimlede med fantastiske og gruopvækkende beretninger om vampyrer, og en flig af denne overtro florerer faktisk stadig på Balkan.
LÆS Niels K. Petersens historiske udredning af vampyr-myten (eksternt link)
Da videnskaben holdt op med at beskæftige sig så voldsomt med vampyren overtog litteraturen myten og første gang man kunne læse bøger om vampyrer var i 1700-tallet. Det ældst kendte vampyr-digt er fra 1748, da Heinrich August Ossenfelders udgav sit vampyrdigt ”Der Vampir”. Også Goethe beskæftigede sig i 1797 med vampyren. Det skete i digtet ”Die Braut von Korinth.”
Den første egentlige vampyr-roman tilskrives John W. Polidoris , der udgav ”The Vampire” fra 1819. Den handlede om vampyrgreven Lord Ruthven, og den udkom under pseudonym. Dengang var mange overbeviste om, at den var skrevet af Lord Byron, der også tidligere havde beskæftiget sig med vampyren i ”Ghaour” fra 1813.
Og så er vi fremme ved Bram Stoker, der inspireret af Polidoris’s Lord Ruthven-figur og Joseph Sheridan La Fanus roman "Carmilla", skrev vampyr-klassikeren over alle vampyr-klassikere ”Dracula”.
Den udkom i 1897, men blev iøvrigt ikke nogen stor succes dengang. Det fik romanen først senere gennem utallige teater- og filmversioner.
En meget udbredt antagelse af, at Bram Stoker var inspireret af den blodtørstige hærfører og prins Vlad Dracula er i nyere forskning tilbagevist. Meget tyder på, at Bram Stoker ved et tilfælde er stødt på navnet Dracula, der betyder søn af dragen eller søn af djævlen.
Figuren Dracula optræder i utallige film og bøger siden Bram Stoker opfandt den blodtørstige greve. En af de skuespillere, der igennem hele sin karriere er blevet tættest forbundet med Dracula er Christopher Lee.
SE VIDEO: Christopher Lee som Dracula
I de århundreder vampyren har beskæftiget vi mennesker, har den ændret sig gradvist, men adskillige af de ting, som er blevet forbundet med vampyr-myten er noget, der er opfundet af diverse forfattere og som siden i mere eller mindre grad er blevet hængende. Således er der intet i den oprindelige vampyr-myte, der indikerer, at man ikke kan se en vampyr i et spejl. Det var noget Bram Stoker fandt på.
"Tidligere lagde billedet sig op af litteraturen og myterne fra Rumænien. Den nye myte kommer fra USA, og blev i 1990'erne skabt at bl.a. Blade-filmen - og nu senere af ”Twilight”, ”True Blood” med flere. Der er skabt et nyt billede, som også handler om, at de vampyren ikke længere går efter de uskyldige, men de skyldige", siger Søren Høy til kpn.dk og fortsætter.
”USA har klart rykket på normen og har givet dem en morale og nu er de knapt så dæmoniske. Jeg tror ikke, at de nye har en direkte linie til det dæmoniske, som de gamle havde.
Da vi var børn var tanken om et evigt liv i det sorte en forbandelse. I dag er det netop, hvad man ønsker. Udødeliggørelse for enhver pris. Dermed bliver vampyren et billede på hurtig berømmelse."
Men det grundlæggende tema er stort set det samme som altid: Sex.
Et element, der i skiftende perioder har været undertrykt og fremhævet og som i disse år er mest udbredt i de kilometer-vis af vampyrbøger, der er udgivet målrettet til et ungt og yngre publikum.
SE VIDEO: Trailer til "The Gates"
Forfatteren L.A. Banks har skrevet vampyr-sagaen "Wampire Huntress Legends", der foreløbig er på 12 bind. L.A. Banks tager hvad angår det seksuelle element skridtet fuldt ud: I modsætning til f.eks. Twillight-sagaen, hvor sex først kommer til udfoldelse i seriens sidste bind, så emmer "Wampire Huntress Legends" af sex.
Et interview til ABC Online siger hun om vampyr-sex:
"Den er meget mere intenst, mere dramatisk og mere passioneret end den man normal forventer. Det er noget, der kan fortsætte hele natten uden den lille blå pille."
L.A. Banks deltog i 2008 i HBO-dokumentarprogrammet "Vampire Legends" og siden er hun blevet opfattet som en anden Dr. Ruth (amerikansk sex-guru) inden for vampyr-sex.
"Biddet i halsen skal være der", siger hun. "Det gør det seksuelle til noget eksotisk og tabuagtigt".
Amelia McDonnel-Parry, der er redaktør på netmagasinet TheFrisky.com, understreger, at der i vampyrer seksuelle udfoldelser også ligger et klart sado-masochistisk aspekt.
"Vampyren er altid den dominerende", siger hun. "Du kan være en mand og supermuskuløs, men hvis du kommer i kontakt med en kvindelig vampyr, så er det hende, der kører showet."
Og så behøver vampyrers sexliv i øvrigt heller ikke at være heteroseksuelt. Allerede i 1872 - nogle år før Bram Stoker skabte Dracula - skrev Joseph Sheridan La Fanu romanen "Carmilla", der handlede om en kvindelig vampyr, der fandt sine ofre blandt andre kvinder.
Professor Elisabeth Gruner fra Richmond University siger til ABC om vampyrers seksuelle observans:
"Vampyrens ikke-menneskelige status gav mulighed for at udforske andre former for seksualitet, som ikke kunne undertrykkes. Det banede vej for en anderledes intimitet, som man ikke finder i mainstream viktoriansk litteratur."
Om vampyren som figur siger litteratur-professoren blandt andet:
"At være evigt ung er ikke det værste at være. Vampyren er ikke et dumt monster. Han tilhører den intelektuelle elite, fordi han jo har været her i århundreder. Han kan være en dygtig pianist. Han er lærd. Han kender alle de litterære hovedværker. Det er klart, for hvis du har evigt liv, så har du jo al den tid du behøver. Han er høflig, men kan også være brutal."
Og, slutter professoren, så "er han altid velhavende. Der findes ingen vampyrer, der er gået fallit. Det tillader vampyrens livsstil ganske enkelt ikke.”
Filmatiseringen af Stephanie Meyers fire bestseller-romaner i Twilight-sagaen er blevet en kollosal succes. Den seneste film "Eclipse" havde premiere i denne sommer. Filmatiseringen af den fjerde og sidste roman "Breaking Dawn" deles i to, og den første har efter planen premiere i efteråret 2011.
SE VIDEO: Trailer til "Eclipse"
Med øje på den succes Stephanie Meyer har fået vil der komme flere tv-serier, flere film og ikke mindst flere bøger. Myten om at vampyren lever evigt giver god mening - i hvert fald når det gælder om at udnytte myten kommercielt.
De levende døde har for alvor gjort comeback på det hvide lærred og i litteraturen - men heller ikke kunsten og modeindustrien er gået fri. Alle står de på spring for at sikre sig deres dråber af sucessen.
SØREN HØYs favorit vampyrfilm
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



