Artiklens emner:
Find mere om:
Fantasifuld (valgte)
Gyser (valgte)
USA

Nyhed: Discountgyser vækker ny opstandelse

En horrorfilm skaber panik i Italien, hvor nødtelefonerne kimer og børn indlægges med lammelser.

Den amerikanske gyserfilm "Paranormal Activity", der havde premiere i de danske biografer den 4. december sidste år, skaber postyr i støvlelandet, hvor sygehuse og hjælpeorganisationer bliver kimet ned af chokerede biografgæster.

”Vi har oplevet adskillige panikanfald, og mere end halvdelen varede over en halv time,” fortæller en sygeplejerske ifølge The Daily Telegraph til et italiensk nyhedsbureau.

”Det værste tilfælde var en 14-årig pige, som blev indlagt med alvorlige lammelser,” fortsætter sygeplejersken.

Forældre på barrikaderne

De mange traumatiserede børn har skabt vrede blandt de italienske forældre, som påpeger, at der ligesom i USA og flere europæiske lande bør være en aldersgrænse på 18 år for at se filmen.

Se trailer for filmen her

Forældrene bliver bakket op af Alessandra Mussolini, som er barnebarn af den tidligere italienske fascist og diktator.

Hun er formand for den italienske børnekomité og angriber filmen, som ifølge hende har ”dybt forstyrrende indhold” og skaber ”panikanfald og psykologiske problemer blandt børn og unge”.

”Vi kan formentlig ikke bandlyse ’Paranormal Activity’, men vi er nødt til at advare forældre om, at deres børn kan pådrage sig svære skader, hvis de ser filmen,” fortæller hun ifølge The Daily Telegraph.

Oplever uforklarlige fænomener

"Paranormal Activity", som er instrueret af den tidligere videospil-konstruktør Oren Peli og har haft et budget på blot 82.000 kroner, handler om det unge par Katie og Micah, som netop er flyttet ind i et nyt hus og kort tid efter begynder at opleve flere uforklarlige forstyrrelser.

Som en ægte gyser finder forstyrrelserne sted om natten, og Katie har mærket de skræmmende forstyrrelser, lige siden hun var lille, og det er også som om, at det uforklarlige fænomen er mest interesseret i hende.

Spielberg faldt for filmen

Filmen blev i første omgang præsenteret for Sundance Film Festival, som nægtede at vise den, men i 2008 endte en dvd-udgave af filmen hos filmmageren Steven Spielberg, der blev så betaget af filmen, at han efter flere forhandlinger fik skubbet den ud i et mindre antal amerikanske biografer.

Folk strømmede i biograferne, da de hørte om den opsigtsvækkende film, hvis forstyrrende indhold fik adskillige biografgæster til at forlade biografens mørke, da de blev skræmt fra vid og sans af filmens foruroligende fortælling.

På den måde gik det store markedsføringsapparat i gang, og instruktør Oren Peli opfordrede på sin webside biografgængere overalt i USA til at kræve, at filmen blev vist i deres by.

Filmen gik sin sejrsgang

"Paranormal Activity" gik herefter sin sejrsgang og havde den 2. oktober 2009 premiere over hele USA, og den 26. november indtog filmen Europa.

De danske biografgæster måtte dog vente til den 4. december, hvor discountgyseren åbnede i 36 danske biografer.

Anmeldelse: The Cabin in the Woods

09-05-2012: ”The Cabin in the Woods” handler om intet mindre end de gamle guder og verdens undergang. Læs artikel

Anmeldelse: The Woman in Black

08-02-2012: Harry Potter-stjernen Daniel Radcliffe bringer ikke meget magi til lærredet i gotisk gyser. Læs artikel

Anmeldelse: Don't Be Afraid of the Dark

28-09-2011: En flot og fornøjelig gyserstiløvelse. Og har du et tandsæt, så skøn derpå. Læs artikel

Anmeldelse: Priest

15-06-2011: Der er ingen formildende omstændigheder i ny pseudoreligiøs vampyrfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Insidious

09-06-2011: Handlingen i ”Insidious” er alt for længe om at komme i gang og alt for længe om at blive færdig. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...